Vi havde sat vækkeuret til kl alt for tidligt, fordi vi i dag ville ud til nogle naturlige varme kilder. Vi havde fået at vide af Donna, at lokale turistbusser kørte besøgende ud til kilderne fra omkring kl 10 og så ville der være trængsel. Det gad vi ikke, så kl 06:00 ringede vækkeuret, så vi kunne komme tidligt afsted.
Udsynet fra sengen da vækkeuret ringede, kunne opveje det tidlige tidspunkt af døgnet. Der var vindstille, og de eneste lyde der hørtes var fulge der fløjtede og en enkelt græshoppe der sang.
Alle var hurtigt ude af dynerne og vi hoppede i badetøj hjemmefra. Ingen morgenmad, blot noget væskeindtag og så i bilen og afsted. Vejen ud til kilderne er til dels ret dårlige, så det tog 40 minutter at køre derud. Kilderne ligger inde i en slugt, hvor det sidste stykke vej er en hullet grusvej hvor man skal køre slalom udenom store huller og store sten.
Vel ankommet kl 06:40 kunne vi nu se den største af Thermal poolene, som lå på den anden side af den lille flod Lëngarica. Vi begav os til fods afsted langs stierne for at kunne komme til kilderne og i vandet.
For at komme over på den anden side af floden (når der er meget vand i floden), krydser man broen Ura e kadiut, som er bygget engang i det 18 århundrede.
Broen er forholdsvis stejl og stenene er glatte, efter at være blevet slidt og gået på i så mange år. Der er ingen rækværk, eller anden afskærmning, så man holder sig midt på broen og går forsigtigt og langsomt. Alexander var først afsted over broen.
Patrick og Tom lister sig langsomt men sikkert over broen. Janni ville gerne gå sidst og i eget sikre tempo.
Fra toppen af broen er der en fantastisk udsigt, ned gennem Lëngarica slugten. Den store varme pool, ses liggende til venstre og bjerget der ses ude i horisonten er også grænsen til Grækenland.
Bënjë Llixhat består af 6 geotermiske kilder, der alle springer ud indenfor et lille område. Temperaturen i kilderne ligger mellem 26 og 32 grader. 2 af kilderne er tilbage i tiden blevet opdæmmet med sten, således at der dannes pools man kan bade i. 2 andre udspringer i naturlige sænkninger i klipperne og de sidste 2 udspringer i lave fordybninger i selve flodlejet og kan derfor kun benyttes når der er lav vandstand i Lëngarica. Vandet er rigt på mineraler og badning i vandet skulle være godt for og helbredende for mavedygdomme, samt for diverse hudsygdomme.
Da vi ankom, var der kun 5 andre personer tilstede, så vi havde valgt helt rigtigt, ved at komme, så tidligt. På billedet ses Janni, Patrick og Alexander svømme tæt på hinanden i den største pool.
Vandet er helt fantastisk. Luften var lidt kølig, herinde i skyggen af klipperne, så det varme vand var en stor fornøjelse.
Fra fugleperspektiv ses her den lavvandede flod Lëngarica, broen Ura e kadiut, den store opdæmmede pool og en af de pools som ligger nede i flodlejet.
Med dronen fangede Tom også dette billede. Slugten, floden, broen og et par af kilderne ses.
Der nydes at være i det varme vand. Der var ingen andre lyde end vandets rislen. Patrick og Alexander kiggede ud over kanten af poolen.
De 2 knægte blev liggende der på kanten, med røven i vejret… Hvad var det som var så spændende, deromme på den anden side?
Der var en flot frø…
Der var små fisk…
Der var en ferskvandskrabbe…
Der var en smuk gul og sort ternet slange…
Udsigten fra den lave pool nede i flodlejet og hen mod broen og indad i slugten, var nu heller ikke dårlig
Og modsatte vej helt fantastisk skue, hernede fra flodlejet.
Da vi var færdige med at bade, valgte vi at krydse floden igennem vandet, istedet for over broen. Vandstrømmen var forholdsvis kraftig, men vandet gik kun til knæene, hvor der var dybest
Når man stod her ude i vandet, kunne man tydeligt se, hvor det rene krystalklare vand fra kilderne, rendte ud i det mudrede vand fra floden.
Der er dyb koncentration om at holde ballancen i det mudrede vand. Det gad man ikke lige snuble i og ufrivilligt tage en dukkert.
Tom kunne ikke lige dy sig fra, at forevige motivet af en lokal kvinde i den ene pool.
På vejen tilbage mod campingpladsen, mødte vi disse skønne hvalpe, der holdt til i skyggen under et stort træ ved vejen.
De var meget tillidsfulde og søgte opmærksomhed ved os.
Ham her var da ikke til at stå for.
Tom faldt totalt for denne smukke dreng, som meget gerne ville op og nusse.
Janni’s øjne siger det vist tydeligt… “vi tager dem med hjem” 😁
Men nej, tage dem med kunne vi desværre ikke, da det er ret svært at få hunde fra Albanien til Danmark. Bla er der 3 måneders karantæneophold og en masse andre ting, som gør at hunden jo nærmest ikke er hvalp mere, når den først kan komme til Danmark, samt er der en dansk hundelov der gør det svært, da der højst sandsynligt (ifølge politikere) er forbudte racer i generne…
Vel hjemme på pladsen igen ca kl 09:30, tog Ralf og Viola imod os med et veldækket bord, til en gang fælles morgenmad 😊
Donna’s lille vovse havde opdaget, at der var mad på pladsen, så den holdt godt øje med, at der ikke skulle falde noget af bordet
Med denne udsigt fra morgenbordet, bliver maden faktisk endnu bedre. Vi sad længe og småspiste, snakkede og hyggede os.
Omkring middag tog vi ind til byen Përmet. Da vi kom ind i centrum, var der vejarbejde. Der blev lagt ny asfalt og det sås på alle trafikanter, at der var en vis forvirring om hvordan man kunne komme rundt. Tom kom frem til det kryds de nu var ved at asfalteret i og så sit snit til at dreje til højre, for alle de andre ville enten lige ud, eller til venstre. Zak Zak, ikke så meget tøven og afsted det gik, lige indtil vi var kommet 25 meter ind af vejen og Tom opdagede at vejen var ensrettet og vi kørte imod ensretningen… Vi kiggede hurtigt rundt for at se, hvordan vi lettest kunne få vendt bilen igen og får på det venstre fortov øje på et par politibetjente, der stod og kiggede på os. Den ene betjent spurgte om noget og Tom svarede på Engelsk, at han havde opdaget fejlen og ville vende. Betjenten spurgte hvor vi skulle hen? Vi fik forklaret at vi søgte en p-plads, en købmand og derefter ville ud at gå rundt i byen. Betjenten kiggede ned af gaden, imod færdselsretningen og sagde “Ingen biler, så bare fortsæt den vej og så drej der og der!” 😁 Altså fulgte vi betjentens anvisning og kørte imod færdselsretningen og fandt så fint det sted han mente, at vi kunne få en p-plads 😊
Përmet er en stille men hyggelig by. Centrum er pænt og er en god blanding af gammelt og nyt. Der er rent og rydeligt og en god atmosfære.
Der er en fin lille park midt inde i byen og flot udsigt til bjergene, næsten fra alle steder i byen.
Efter at have gået lidt rundt i centrum og i parken, fandt vi en barber-shop. Alexander Havde fået nok af langt hår i varmen, så han ville gerne klippes
Frisøren var begejstret og glad for turistbesøg, og snakkede meget med os, om alt mellem himmel og jord.
200 lek fattigere (ca 14 danske kroner), så var Alexanders ører flyttet udenfor håret og kunne lettere få varmen fra hovedet.
Imens Alexander og Tom var ved Barbereren, fandt Janni og Patrick en café. Der var begrænset menukort og det så meget lokalt ud, men vi genkendte ice coffee, eller det troede vi vi gjorde Det viste sig at være en lokal fortoltning af dalgona kaffe, med en heftig mængde pulverkaffe pisket til skum, blandet med lidt mælg og så med en enkelt isterning i.
Vi havde lidt svært ved at finde en grimasse der kunne passe simpelthen fordi kaffen var så kraftig, så den indledende skuffelse da vi så den lille kaffestørrelse blev hurtigt til lettelse over at den ikke var større. Det var et interessant bidrag nåede vi frem til.
Janni fangede en rigtig Albaner parkering. Der var ikke plads inde ved fortovet, der hvor han skulle ind og handle, så der blev jo bare parkeret midt på kørebanen. At han kunne have parkeret 50 meter før, er en helt anden sag. Men… så skulle han jo gå de 50 meter ekstra og det kommer ikke til at ske 😂
Engang over middag blev vi sultne, så vi fandt en albansk fastfood Restaurant på hovedstrøget og bestilte noget hurtigt at spise.
Pommes frites og kebab. Der er rigeligt på sådan en tallerken, skal vi hilse at sige og det smagte godt.
Når vi skulle have noget at drikke, skulle vi lige være OBS, inden vi satte dåsen for munden. Der var også andre der var tørstige i varmen…
Bierne summede lystigt rundt om os. De var ikke generende på nogen måde, men de var meget interesserede i det sukkerholdige cola og satte sig straks til at suge væske, så snart dåserne blev sat på bordet igen.
Efter middagsmaden gik vi igen over i parken for at se os lidt omkring, samt at få en is, ved en lille isbod vi havde set tidligere.
Fra parken ses den berømte klippeformation som ligger midt i Përmet. Man kan komme op på toppen af klippen, men varmen gjorde, at vi valgte det fra. Janni havde det lige varmt nok, så vi blev i skyggen.
Tilbage ved bilen blev vi enige om, at bilen egentlig nok kunne trænge til en vask, efter mange kilometers kørsel på støvende veje og morgendug der havde lavet mønster i støvet.
Vi kørte ud af byen og i retning af en bilvask vi havde set tidligere.
Her foregår bilvask i hånden. Man parkerer bilen og ligger nøglen og så sørger vaskhallens ejer for at den står samme sted igen senere i en noget pænere stand.
Bilen bliver først skyllet af, så bliver den vasket i rent vand, derefter vasket grundigt i sæbe, og så igen i rent vand.
Så bliver bilen tørret grundigt af og døre, bagklap, motorhjelm bliver åbnet og der bliver vasket i alle kanter og falser, så der ingen støv og skidt er nogen steder. Vinduer bliver pudset udvendigt og indvendigt, instrumentbord og alle flader tørret af og alt bliver støvsuget indvendigt. Gulvmåtter bliver hevet ud og bliver banket, børstet og vasket, for så at hænge til tørre, inden de bliver behandlet med noget duftvæske (som faktisk dufter ret godt). Prisen blev svimlende 5 euro ☺️ (vi gav godt med drikkepenge oveni)
Mens bilen bliver vasket (det tager en times tid), så er der en café, hvor man kan få både varme og kolde drikke, samt lidt at spise, hvis man vil det.
En lille pige (vi tror det var ejernes barnebarn), havde faktisk hjulpet med bilen. Hun hev måtter ud og tørrede dørfalser af. Da hun var færdig med at hjælpe, kom hun op til os og listede stille rundt. Vi var vist lidt spændende. Tom skulle nusses og kildens i nakken og Janni skulle have hi-five og kildes.
Vi rykkede fra den overdækkede terrasse og ud på en terrasse som var dækket af en vinplante istedet, da der var både sol og skygge på en gang.
Her i hegnet, mellem terrassen og vinmarken, hang igen en af deres beskyttelses bamser. Denne hængt med lykke om halsen.
Da bilen var færdig, kørte vi stille hjem mod campingpladsen. Undervejs kom vi bla forbi en af de større bistade pladser vi har set. Der er rigtigt mange bistader rundt omkring, med 2-10 stader per sted, men her stod nok 50 stader samlet.
De må være gode til Tetris, og lastsikring, for det kræver sit at få sådan et læs til at være og ikke mindst blive på ladet 😊
Da vi kom hjem, gik der ikke mange sekunder, så kom Donna’s lille vuffer og smed sig tæt på os. Tit kom den bare for at ligge ved os.
Om formiddagen havde vi godt set, at en chikade havde sat sig ved en syning og bare sad helt stille. Den virkede helt mat i farverne. Nu kunne vi så se hvorfor den var så stille og så bleg i farverne. Den var i fuld gang med at skifte ham. Vi fulgte med i hele stadiet fra den begyndte hamskifte, til den var fri og sad og blev klar til at kunne flyve igen.
Efter aftensmaden gik vi ned til receptionen, hvor der er nogle bænke og borde, hvor vi ville have et glas vin fra receptionen. Donna og hendes baby-får var der hele tiden og vi fik en rigtig god og hyggelig snak om alt mellem himmel og jord.
Receptionen er godt gemt, bag alle planterne. En rigtig oase.
Hvis Donna går ind i receptionen/huset, så følger baby-får med 😁
Bag på toiletbygningen er der masser af udstyr til river rafting. Ture kan bestilles i receptionen.
Sollyset svandt, roen har lagt sig over pladsen, temperaturen er faldet og der hygges i lysskæret fra den eneste lyskilde, nemlig vores batteridrevne lyskæde.
