På vores blog finder du fortællinger om kultur og natur i de lande vi besøger. Vi er interesseret i landenes historie, socio kultur, økonomi, religion og natur og vi dykker ned de forskellige dele i vores rejsebeskrivelser. Vi foretrækker autencitet og er derfor yderst sjældent at finde i “all inclusive” kulturens åndehuller. Ikke at det er ringe, det er bare ikke os. Vi researcher selv, vi har sjældent en fuldt planlagt ferie og vi jagter gerne de lokale seværdigheder, dem som måske knap er så glitrende, men som ofte er stille, naturlige og uden for den slagne turist sti.
Hvem er vi på tur?
Vi er en familie på 4, hvoraf der er Tom og jeg og vores voksne søn Patrick, samt vores teenage søn Alexander. Vi har for vane at blæse ud af døren på eventyr så snart det sidste familiemedlem har fået sommerferie og oftest når vi kun lige hjem inden vi skal møde ind på arbejde og studier. Vi er ikke bange for at køre mange mange tusind kilometer i vores ferie, pt kører vi i vores Toyota Corolla Touring Sport Hybrid 1.8 med vores Camp let premium 2016 model hægtet bag på.


Vi elsker billeder
Især Tom er bidt af et galt kamera. Janni er også glad for at dokumentere, men har ofte sin stok med på tur og det hæmmer fotokreativiteten lidt. Sidst nye skud på stammen er en drone som Tom har med på tur. Han har investeret i en DJI mini sv som får sin debut på vores 2022 Albanien tur
