Dag 14. Vi kører til Camping Pa Emer.

Ralf og Viola kørte videre på deres tur i går og vi skulle videre i dag. Vi havde hjemmefra set en bestemt plads på google maps, som så enormt interessant ud. Det var en luksus plads med sandstrand og var visuelt meget indbydende.

Vi stod forholdsvist tidligt op, så vi stille og roligt kunne pakke sammen, inden varmen rigtigt tog til. Solen ramte endnu ikke ned på pladsen, men skinnede flot på bjerget overfor.

Aftenen før, havde Tom fået en ide. For nogle år siden, havde vi fået et lille dannebrogsflag af Toms mor, men vi havde aldrig rigtig fundet nogen god måde at bruge det på, da det ikke var let at få placeret på campletten. Så den havde faktisk bare ligget i skuffen på campletten siden. Han fandt et stykke 3 slået line, som blev brugt til at flette og sy en flagholder. For at få lidt vægt og tyngde i bolden forneden, kom der en sten fra Donnas campingplads inden i. Så en del af Albanien / Donnas plads, følger med os fremover rundt i Europa 😊

Vi gik stille og roligt i gang, med at pakke sammen. Mange af tingene var faktisk gjort klar, så det var en let opgave. Her ses også Dannebrogs nye faste plads på campletten, når vi camperer udenfor Danmark, for at vise hvor vi kommer fra.

Vi fik taget afsked med Donna, som havde været rigtigt glad for vores besøg og specielt for vores hyggelige aften i går ved receptionen, med snak og samvær. Donna forærede os en flaske af den vin vi havde købt og drukket i går, da vi havde rost den så meget. Det at vi syntes hendes vin var så god, samt vores åbenhed og lyst til at sidde en hel aften at snakke, gjorde at vi skulle have en vin med videre, sagde hun. Med kram til alle, blev vi sendt godt afsted.

Når vi kommer tilbage til Albanien igen på et tidspunkt, så skal vi helt 100% have flere dage hos Donna.

Vi undres stadig over, at gårdene bliver bygget så de følger terrænet, men det er nu sjovt at se…

Bjerge, Blå himmel, landejendom, æsel… Albanien 😊

I byen Tepelenë skulle vi have fundet noget morgenmad. Så vi drejede af hovedvejen og ind i byen for at finde en bager.

Bemærk stolen på vejen. Er der ikke siddeplads nok på fortovet, så må trafikken jo vige 🙂

Vi fandt en bager, så bilen blev smidt ind til siden et sted i nærheden og Janni gik afsted efter noget morgenmad.

Tom fik dog øje på noget helt andet, end en bager…

Der holder da en brandbil deroppe på vejen.

Og sørme nok, en brandstation… Men noget mere fangede opmærksomheden. Står der virkeligt Falck på den brandbil der? Her nede i det sydlige Albanien?

Jep. Der stod Falck på den brandbil.

Mens Tom står og kigger på den gamle danske brandbil, kommer en mand hen til ham og spørger om noget på albansk. Tom svare på engelsk, at han ikke lige forstod hvad der blev spurgt om. Manden spørger så på engelsk, hvorfor Tom står og kigger på deres brandbil? Tom forklarer at han er brandmand i Danmark og derfor var interesseret i brandbiler generelt og syntes det var sjovt at finde en gammel dansk brandbil her…

Den albanske mand stak straks hånden frem og sagde med et stort smil “Velkommen til kollega, jeg er holdleder og har kommandoen på denne station.”

Florenc inviterede ind på stationen, til fremvisning af stationens andet køretøj, samt en snak om brandmand i Albanien kontra Danmark, samt om livet i Albanien generelt. Der gik en go times tid på stationen og et nyt brandmandsvenskab blev skabt.

Tilbage ved bilen, var de to knægte gået i teenager mode…

Janni hentede lige hurtigt nogle drikkevarer, til køreturen videre. Samtidig med at Janni kom retur, kom denne fine dame også forbi, med sin solskærmende paraply.

Et sted på ruten, fandt vi en aldrig færdiggjort tankstation, hvor vi kørte ind for at spise maden, som Janni havde købt hos bageren i Tepelenë.

Bilen ind i skyggen under halvtaget, for ikke at skulle stå i den bagende formiddagssol.

Som så ofte før på vores rejser, så fungerer gaskassen på campletten som perfekt bord og serveringssted for mad på turen

Morgen/middagsmaden blev indtaget i skyggen, med masser af fugle omkring os. Inde under halvtaget, havde rigtigt mange fugle bygget reder.

Hundredevis af reder, nogen steder bygget som etagebyggeri, var der hele vejen rundt under taget.

Et sted langs Vjosë floden gjorde vi et kort stop (kan faktisk ikke huske hvorfor vi stoppede der) og fandt dette udsyn som vist på de 2 næste billeder. En slags camp og med liggestole på små øer ude i floden. Stedet er gemt på Google maps, for det kunne vi godt finde på at besøge engang…

Da vi nærmer os Durrës sydfra, kommer der 2 sporede motortrafikveje, og trafikken bliver noget mere tæt. Men også her på disse mere traffikerede veje, møder vi godt læssede køretøjer, hvor lasten ikke altid holdes indenfor ladet og ikke altid er fastspændt på nogen måde.

Og på motortrafikveje kører selvfølgelig også de fine last-knallerter

Igen er det godt med en mester titel indenfor Tetris, når man skal pakke sådan en knallert.

Vel ankommet på Camping Pa Emer, ved Kavajë, lige syd for Durrës. Ungerne står og nyder udsigten over det blå hav

Samt udsigten til de kunstige øer, som hører til campingpladsen.

Vi får booket en plads på første række og kan selv bestemme hvilken af de ledige pladser vi vil have. Så vi sender ungerne afsted, så de kan vælge den plads de synes er bedst.

Det blev denne plads, hvor vi kunne ligge delvis i skygge og Patricks soverum vil ligge i skygge hele dagen.

Luksuspladserne på første parket, set ude fra vandet.

Vores plads set fra oven. Der lå en tjekkisk autocamper til højre for os og de næste 3 pladser til venstre for os var fri.

En træbro fører fra campingpladsen og ud til de kunstige øer, hvor der er trapper til at gå i vandet, solsenge, terrasser og en bar.

Vandet imellem de 2 øer er lavt og øerne giver læ, så der ikke er nogen bølger. Til venstre for øerne er der nogle meters dybde og til højre er der ca 1 meters dybde. Kommer man længere ud end øerne, begynder der hurtigt at blive noget dybere.

Knægtene gør klar til at skulle ud at bade.

Pladsen ligger virkeligt på første parket, med stranden lige på den anden side af det tynde hegn

Efter at have badet, skulle vi ind til Kavajë og have handlet noget brød, drikkevarer og frugt.

Se lige hvor elegant. En ældre herre cykler med konen siddende sidelæns på bagagebæreren 🙂

Vi fandt en bager og konditor.

En virkeligt velasorteret bager, med rigtigt lækre brød og kager… Vi fandt alle noget kage vi skulle prøve, ud over det brød som vi skulle have

Fra bageren videre til det lokale frugt og grøntsagsmarked, for at købe lækkert frugt og grønt. Der var et rigtigt godt udvalg. Varerne herinde i byen er dog noget dyrere, end hvis man køber ved landevejsboderne, men stadig til en ganske fornuftig pris.

Tilbage på pladsen igen, sidst på eftermiddagen, var rengøringsholdet i gang med at fjerne tang fra stranden. Trillebør og handsker og så gik 2 kvinder rundt og samlede alt væk.

Vi fik badet noget mere, fik aftensmad og badet igen. Solen begyndte langsomt at gå ned over havet

Ren idyl at sidde i sin stol ved campletten og se solnedgangen bag øerne…

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *