Dagens eneste planlagte mål, var den berømte kilde “The blue eye, som under hele Kommunisttiden var lukket for den menige Albaner. Stedet var indhegnet, bevogtet og kun kommunistmagtens elite og udvalgte rigmænd havde lov til at komme til stedet.
Men først skulle dagen starte med en god solid morgenmad. Vi havde rester af grøntsager som blev stegt på panden og efterfølgende blev vores resterende æg vendt i. Det så ikke super appetitligt ud men smagte fantastisk. Dertil pølser vi havde fundet hos en købmand. Pølser er lidt hit and miss, når vi er i udlandet, men disse var rigtigt gode
Pølserne var grove med et hint af røg og ledt fede, men sammen med æggene var det en super kombination
På ferier er det altid spændende at finde ud af, hvad mælk hedder og om man nu også får købt mælk og ikke kærnemælk, drikkeyoughurt, eller alt muligt andet. Her i Albanien fandt vi ud af, at qumësht var sådan noget mælk som vi kender hjemmefra. Patrick læste dog forkert (eller legede med ordet), så det blev til Cum-shit, da han udtalte det… Resten af ferien, hed det internt i familien, ikke andet en Cum-shit 😂 Vi er naturligvis ikke typerne der ville sige det offentligt i diverse butikker, men når vi sad derhjemme, kunne vi godt se det sjove i det. Vi endte også med en enkelt cumshot udtalelse fra den unge teenager, det blev det ikke mindre sjovt af. På den alvorlige side var mælken dernede ganske god. Vi købte dog ikke frisk mælk, da vi vidste at de kogte mælken for at undgå sygdom, den viden var i sig selv nok til, at vi ikke ville risikere en omgang turist mave
Vi fik fint besøg igen i dag og Tom var heldig, at komme tæt nok på, til at kunne give føllet og mor et par gulerødder. Vi læste et sted, at heste der render frit, helst ikke må få æbler, så det holdt vi os fra. De fik en agurk og en gulerod og det var det
Det var tydeligt at hestene var vant til, at der var mennesker overalt, de var rolige og upåvirkede trods hamren på strandbaren og alle de autocampere der var landet på pladsen. Da hestene var behørigt klappet og nusset, hoppede vi i bilen med udflugtsmålet The Blue Eye. Det var vores sidste dag ved Bunec Beach, da vi dagen efter ville køre til Përmet, hvor vi skulle mødes med venner fra Berlin, på Albturist Eco Camping Përmet
Inde i en slugt i bjergformationen Mali i gjerë, ligger Albaniens blå øje. Vandet fra kilden bliver dæmmet op, et stykke fra kilden, så der kan produceres elektricitet. For at komme til kilden, skal man gå over selve dæmningen og så med en sti videre. Der er ca 2,5 km gåtur fra dæmningen til selve kilden. Husk at tage drikkevarer med, der er nemlig ingen at købe før man kommer ned til selve kilden. Der stod en entusiastisk ung mand og solgte drikkevarer under en festival pavillon, men setuppet var midlertidigt, så man kan ikke være sikker på at han er der næste gang og turen hen til øjet foregår ikke i skygge.
Den opdæmmede sø, byder på et frodigt plante og dyreliv. Vandet er krystalklart og fisk ses tydeligt svømme rundt, selv på afstand. Det er enormt idyllisk at se søen, vegetationen og bjergene fra dæmningen.
Overløb for søen/dæmningen er fra denne side, det eneste der afslører at søen ikke er helt naturligt skabt.
Tom havde dronen i vejret og har her fanget stien langs floden, som fører op til kilden. Som man kan se er al skyggende vegetation fjernet fra stien. Den brede del er til bilerne der skal køre med varer til cafeerne. Vi mødste en overophedet, underhydreret ung dame på vores tur, som fik vores ene vandflaske. Hun havde nemlig ikke taget drikkevarer med og det gav bagslag for hende. Eftersom deres vagtteam og andre ansatte virker kaotisk organiseret, vil jeg nødigt være en der skullle behandles for hedeslag efter denne gåtur.
Nogle steder var der lavet render, hvor der klareste kildevand blev ledt i den rette forudbestemte retning. I disse render var der masser af planter, frøer, osv
Vi nærmer os kilden og man kan godt se på strømmen, at der kommer masser af vand. Lidt fald i tærrænet gør også, at vandet bruser kraftigere afsted. En smal rusten bro skal passeres for at komme videre mod kilden.
Vi var der så tidligt, at vi ikke oplevede stedet overrendt, men det var nu tydeligt alligevel, at stedet var blevet “opdaget”. Inden man kunne gå ned til The Blue Eye var de ved at bygge et betalingsanlæg og selvom de ikke var færdige, blev vi opkrævet penge for at komme igennem. Vi var forberedte på dette, da vi havde læst en del anmeldelser på google. Det kan for resten anbefales, at man tjekker Google ud for anmeldelser, folk er gode til at opdatere derinde.
Fra stien ses det smukke vand gennem vegetationen.
Efterhånden som vi nærmer os kilden, bliver vandløbet lidt roligere, dybere og en fantastisk blå-turkis farve træder frem i vandet.
Der var også her gadehunde, og vi faldt pladask for 2 hvalpe, der prøvede lykken ved de turister, der havde fundet vej til The Blue Eye. Vi ville simpelthen så gerne hjælpe dem, men mulighederne er små, fordi Albanien betegnes som et tredje land.
Men lækre var de og tillidsfulde og nuttede og og og og. Vi var alle fuldstændig forelskede
Man kunne ikke andet end blive forelskede i de smukke øjne, men vi huskede fornuften og satte dem pænt ned igen.
Syri i Kaltër, som kilden rigtigt hedder, er en naturlig kilde der udspringer ved landsbyen Muzinë, i det aller sydligste Albanien. Kilden udspringer i 152 m højde over havet, i en slugt inde i bjergene. Der kommer ca 18400 liter vand ud i sekundet og floden som dannes af kilden hedder Bistricë. Denne snoer sig igennem landskabet i 25 km, inden det løber ud i havet syd for Sarandë. Vandet har en konstant temperatur året rundt, på 10 grader. Der er gjort mange forsøg på at finde ud af dybden på kilden, men det er endnu ikke lykkes at komme dybere end ca 50 meter ned i kilden, grundet det massive tryk fra vandmængderne der presses op.
Hen over kanten af kilden, er der lavet et plateau hvor man kan se kilden oppefra, samt se ud over starten af floden. Det er forbudt at bade direkte i kilden, men mange sopper alligevel på stedet. Der bliver også hoppet ud fra plateauet og ned i kilden. En vagt kom forbi og skældte alle dem ud, som var i vandet, her helt oppe ved kilden. Som kontekst her skal det siges, at det ikke kun var turister der badede i kilden. Vi hørte mange lokale fortælle, at reglerne var “korrupte” og at badning ikke var rigtigt forbudt. Netop de modstridende oplysninger gjorde det svært at vurdere rigtigt og forkert. Var skiltene sat op af en myndighed, eller en privat virksomhed som ville tjene penge? Det var svært at finde hovede og hale i, men badedagene i området, må nok betegnes som afsluttede. Man måtte angiveligt hoppe i lidt længere nede, så det endte vi med at gøre og eftersom vagterne ikke smed os væk, tror vi at vi havde tolket rigtigt. Igen er det svært at vurdere, fordi det hele i området virkede ret kaotisk, sådan regel mæssigt og vagterne sad 2,4 km væk fra selve vandet.
Folk står mellem planterne og køler fødderne og benene i det kolde vand.
Man forstår godt, hvorfor kilden kaldes det blå øje. Vandet har en intens blå farve, som normalt ikke ses i ferskvand, men farvemæssigt minder om saltvand ved koralrev. Her er billedet taget fra plateauet og lige ned i kilden.
Kilden ses i bunden af billedet og så flyder vandet ud i den grønne oase. Det er svært at forestille sig de enorme mængder vand der strømmer op… 18,4 tons vand hvert eneste sekund.
Tom satte dronen op ved kilden og fulgte vandet så langt som det var muligt, uden at miste visuel kontakt med dronen.
Her var der en der tog springet, direkte ned i kilden.
Fra plateauet er der smuk udsigt ned langs det første stykke af floden.
Med dronen i rimeligt stor højde, er der et fantastisk skue ned over floden og kilden. Her vises en tur med syn lodret ned, ude fra og op til kilden.
Vandet trak i os, så vi søgte ned af floden og væk fra området ved kilden, hvor der jo var forbudt at gå i vandet. Vi fandt et spot, hvor der var nogle rødder fra træerne, som vi kunne bruge som trappe til at komme ned i vandet. Vandet er krystal klart og vandplanterne bølger i den stærke strøm.
Janni er kommet i vandet med benene, men temperaturen gjorde at hun tøvede med at komme længere i.
Ungerne var til gengæld vildt seje og plaskede bare i 😳 Her ses Patrick svale sig i det 10 grader “varme” vand.
Patrick og Alexander svømmer lystigt rundt og syntes det var vildt sjovt med den stærke strøm. I denne del kunne man bare stille sig op, da der ikke var dybere end ca 100-110 cm.
Tom synes at vandet er lettere køligt… Ned at dyppe sig i 10 sekunder og så op igen.
Janni samler mod til at komme helt under, det der kolde stads.
Efter at have været under i 10 sekunder, er det med at komme op i den varme luft igen. Ansigtsudtrykket siger vist det hele 😁. Efter et par dyp var kroppen dog akklimatiseret og det var super rart lige at komme i igen og så op og så i igen. Det var ret spa agtigt, men i de skønneste naturlige omgivelser
Denne smukke edderkop delte vi gren med. Altså den boede på grenen som vi brugte til at holde i, når vi skulle op af vandet.
Efter vi havde badet og kølet af over flere omgange, søgte vi ned langs floden, hvor vi havde set en lille restaurant. Vi var små sultne og tørstige efter noget indeholdende sukker. Restauranten ligger helt ud til kanten af floden og en del står faktisk ude i selve floden. Alt var ret dyrt, men vi fik noget koldt at drikke og en kop kaffe.
Vandet er temmeligt lavt her ved restauranten, men med en dyb rende på modsatte side, hvor strømmen til gengæld var meget kraftig.
Tom og Alexander var ude at gå i det lave vand og skulle udforske lidt, samt tage billeder.
Der stod en træklods ude i vandet, som tydeligvis var placeret der, til brug for fotografering osv. Alexander blev lige foreviget her ude i Bistricë.
Udsigten er helt fantastisk her på dette lavvandede stykke af floden, med det turkis vand med dybgrønne træer og blå himmel.
Vi så også smukke guldsmed, jeg er dog ikke lykkedes med at finde arten (endnu)
Bagsiden af restauranterne lå ud til en sidegren af floden. Her kunne man se at der levede liv sandsynligvis også foregik i hytterne her, set ud fra vasketøjet som ser hverdagsagtigt ud.
Området lagde virkeligt op til at blive nydt, både med og uden kamera. Tom havde 50 billeder (mindst) med hjem af dette træ. Eller med forskellig komposition. Det tog mange diskussioner at få valgt det bedste ud.
Et dronebillede af The Blue Eye, fra et par hundrede meters højde.
Vi var virkeligt begejstrede for den renhed og skønhed området udstrålede
Og så lige et billede af overløbet, set fra oven. Se hvor blåt vandet er selv 2,5 km fra the blue eye
Vi synes bestemt at The Blue eye er et besøg værd, omend den vilde frihed der hersker de fleste steder i Albanien, ser ud til at blive mindsket her, for at passe på stedet. Alt i alt en god ting hvis man tænker på fremtidsperspektivet, men samtidig også lidt sørgeligt fordi det med sandsynlighed bliver endnu et overrendt turist sted (hvilket man godt kan forstå da det er spektakulært). Vi fortrød ikke at tage afsted, men vil opfordre folk til også at søge efter uberørte mindre naturoplevelser hvor man kan nyde naturen og bademulighederne.
og med det kørte vi hjemad igen. Vejen man ser på bjerget fremme i billedet, er den vi skal henover (eller var det en vi tidligere havde kørt?) hårnålesvingene ser også spændende ud på afstand
Vi fik købt en frisk melon ved en vejbod og nej hvor var det bare en helt anden oplevelse, end dem man hiver ud af køledisken i lille Danmark. Utroligt saftig og med en sødme og friskhed, vi sjældent har prøvet.
Tilbage blev der badet, hygget og småpakket så vi var klar til at rejse videre dagen efter. Tom havde dronen oppe til endnu et overview af området. Man ser lige vores fine camp-let helt ude i venstre side.
Baren som vi betalte for overnatning ved havde det albanske flag på taget. det så fedt ud i overflyvningsbillederne. Her kan man også se den vej vi skulle humple os ned af, for at komme ned til stranden.
Man kunne se at der skete ting og sager ved den nye beach bar og her hen på aftenstid, var lyset helt spektakulært ind over stranden
I baggrunden her, kan man se de bjerge vi skulle tackle hver gang vi kørte på eventyr
og så staretede skumringen. Som altid var det et vidunderligt syn. her er en lille video som Tom optog
Himlen var super smuk og havets brusen var dejligt beroligende
Aftensmaden var til gengæld ikke et hit. Vi skulle have pasta og tun-kasserolle, men tunen fra dåse i Albanien (ihvertfald den vi havde fået købt) var simpelthen af ringe kvalitet. Janni forsøgte ihærdigt at smage til med alskens krydderier, men trods det at Janni normalt kan smage det meste til, måtte hun give op her
Så under aftensolen spiste vi pasta med alt muligt andet, mens sovsen blev gemt til vores hundeven. Skyen bag os var smuk og speciel og mens vi sad her begyndte den at rumle, så vi nød synet af lyn, inden vi trak indefor.
Har kan man se skyen udvikle sig
og så kom lynene. De blev i skyen og søgte ikke mod jorden.
Her endnu et lyn. Et fænomen vi herhjemme ville kalde kornmod.
Og inden vi så skulle i seng, sagde vi lige goddag til denne fine fætter. Vi vidste vi skulle rejse videre dagen efter, så vi havde pakket det meste og var klar til at sætte kursen mod Permet og gensyn med gamle venner
