Vi havde bestemt os for at trække videre allerede efter et døgn i Ksamil. Området var som sådan ikke ringe, det var bare ikke os. Den anden campingplads i byen havde ry for partymusik til langt ud på natten, så vi pakkede tidligt, sagde farvel på pladsen og kørte syd på til Butrint. Dernede ville vi nemlig se de kendte ruiner. Men inden afgang og nedpakning skulle der lige lidt morgenmad til. Det blev forsøg med parisertoast i omniaen, men det behøver vi så ikke at prøve igen.
Ved Butrint fik vi listet os ind på en heldigvis ret dyb parkering, som sandsynligvis også var til busser. Der lå en restaurant overfor, hvor der var en hævemaskine og eftersom Butrint var cash only og vi endnu ikke havde vænnet os til dette med kontanter hele tiden, måtte vi lige hen og hæve. Her opdagede vi, at det Mastercard vi har og som vi ellers altid oplever er nemmest at få lov at hæve på, ikke blev accepteret. Så vi måtte have visakortet frem, som heldigvis blev accepteret. Det blev gennemgående, at vores Mastercard var sværest at hæve på, fremfor visa
Butrint Nationalpark
Butrint er en oldtidsbyen som er på UNESCOs verdensarvsliste. Der menes at have boet mennesker i og omkring Butrint fra ca 50.000 år før vores tidsregning. Der er fundet bevis for at grækerne byggede og residerede i Butrint fra år 800 før kristus og indtil år 44 før kristus, hvor romerne erobrede området. Siden da har området skiftet herskere mange gange, mellem romere, grækere, ottomanere og byzantinere. Butrint blev optaget i UNESCO i 1948 og vådområdet omkring blev ligeledes optaget i UNESCO i 2002. I 2005 blev hele området fredet af den Albanske stat.
Ud over at Færgeturen blev forstyrret af, at vi gik på (heldigvis uden skade), var turen til Bunec virkeligt spændende. Destinationen blev valgt, da den Tjekkiske familie vi mødte, skrev at de havde fundet en strand hvor man måtte overnatte. I Albanien eksisterer allemandsretten endnu, så det lød jo super fint for os, især fordi der både var ro og lækker strand.
Naturen gennem landet var vireligt smuk. Vi switchede net mellem Grækenland og Albanien i en længere periode, en ting man skal være opmærksom på ved dataroaming.
Vandområderne var fantastiske på turen
Og de traditionelle bamser mod onde øjne var også at finde i denne del af landet
Vej kvaliteten var rimelig når man tænker Albansk standart
Og pludseligt var vi der, men vi kunne slet ikke finde de andre. Det viste sig at vi skulle forbi en beach klub, over en bette bro, henover en elendig vej og pludseligt havde vi udsyn til den lækre strand du ser på billeder herunder
den her lille perle lå simpelthen og gemte sig bag en ret eksklusivt udseende beach bar. Der var 2 beach bars og en tredje var på vej (den kunne vi høre de byggede på i den periode vi boede der)
Vi skyndte os ind på den ene Bar og fik noget at drikke og noget at spise. Det var rimelige priser hele vejen igennem.
Se lige den her udsigt. Den lader da d-vitamin batterierne op, på nærmest ingen tid.
Øllen blev leveret med frosset glas
Salatstørelsen var gigantisk
ungerne ville have pommes med tzatziki og igen var det halvbløde pommes, men vi så også kartoflerne blive skrællet, så det var helt frisklavet. Bonus info. Sprøde pommes kommer når man steger pommes to gange. Den tradition oplevede vi ikke de havde i Albanien, men de smagte nu godt alligevel.
Denne fisk blev leveret mens vi var der, den var nærmest ikke holdt op med at sprælle før den var fileteret. Alt blev behørigt spulet ned bagefter. Der var frit udsyn til køkkenet fra restauranten
Vi var dybt dybt optaget af udsigten
Der lå nogle terasser bag ved baren og vi kunne se andre campister i det område, så vi fandt os en plads hvor vi kunne sætte camp-letten op, med udsyn over havet. Vi måtte lige fjerne hestelort først, da hele pladsen var fyldt med disse, men det gik nu hurtigt. Samtidig blev Alexander udstyret med en saks og sat til at klippe tidsler ned. Der var de ondeste mandstro over det hele og de var simpelthen ikke sjove at ramme. Mens vi satte op kom en ansat fra den anden bar og fortalte os at det kostede 5 euro pr nat for at sove på terassen da den tilhøte dem. Med i prisen var brug af deres toilet, dog var der ikke bruser tilgængelig, det havde den anden bar til gengæld på stranden, så det tog vi stille og roligt
trods det primitive islæt var denne udsigt bare det hele værd.
Ud på aftenen gik vi ned i Free Smile baren og bestilte en drikkevare, inkl en rakia til os alle.
Vi valgte en af “de gode”, mens vi satte lid til tjenerens bedømmelse af hvad der var godt. Det var Alexanders første shot ever, men alle var enige om, at nu skulle han have lov at prøve
Forventningens glæde…
Skål!
EW!
EW EW EW! hele baren var færdige af grin
Det var den unge mand også, men han fik ikke trang til flere efter denne. Nogle ville muligvis karakteriser dette som teenager misbrug, men det var første ferie hvor den unge mand måtte få en enkelt breezer hist og pist og vi er en familie der holder umådeligt meget af overgangsritualer, så dette markerede retten til mere end blot bare smage ved os andre.
Man kan simpelthen ikke blive andet en fredfyldt når man kigger ud over havet mens solen går ned. Der havde været en lang dag, så vi fandt tidligt sengen. Vi havde sat sidekabine på og myggenet i fronten, hvilket betød god brise ind i vognen, samtidig med at vi næste uforstyrret kunne kigge ud på stranden. Vores placering betød at vi kunne kigge ud men folk havde svært ved at komme til at kigge ind.
Og så blev det sovetid. Vi havde ingen elektricitet, så alt lys var på batterier og komfur og køleskab på gas. Det blev en sodavands aften, da vi endnu ikke havde fået provianteret rent vand. Vi var fuldkommen back to basics og det var umanerligt skønt. Inden vi hoppede i seng, var vi dog lige ovre ved vores tjekkiske venner og få en skænk sammen med dem.