Dag 5 del 2: Nationalpark og Prespasøen

af Jannii 2022 Albanien, Blogon Udgivet d.

Efter Ohridsøen ville vi videre til Prespa søen, hvilket krævede en tur over bjerget. Tom fandt ruten via Gps og vi kørte afsted. Vi opdagede dog hurtigt, at den rute krydsede en nationalpark og det kostede 200 denar at passere. 200 denar svarer til 24 dkk.

Vi havde hævet denar ved Ohrid søen.

Nationalparken Galicica.

Turen var bjergtagende smuk, men en anelse udfordrende for Janni, som IKKE er begejstret for højder. Der blev da også pebet en enkelt gang, da Tom mente han skulle parkere ret tæt på en klippekant.

Turen var umådelig smuk og stedet vil vi gerne tilbage til. Der var paragliding og vandreruter. Vi havde som sagt prespasøen som mål, så vi nåede ikke selv at se så meget af nationalparken. Man kan dog læse mere om bjerget her og der findes en app man kan downloade og bruge når man er i nationalparken. I parken er der den røde sø og havde vi vidst det skulle vi bestemt have haft besøgt den!

bjerget er 2254 meter højt
Et billede af vejen
Vi mødte rigtigt mange traktorer med halm og hølæs
De var læsset så tungt at vi ofte måbede har det trillede forbi.
Et takeoff sted for paraglider
Det er bjerget i midten som vi her er ved at køre op over.
Vejenes kvalitet var heller ikke super god her og helIer ikke særligt bred.
Når man ser bilen i forhold til bjerget i baggrunden, får man fornemmelsen af hvor stort det er.

Vi fandt en fin udsigtspost. Jannis højdeskræk kicked dog fuldkommen ind, så hun gik i skyggen og lod Tom om at styre troppern
endnu en traktor
På vej ned af bjerget, fandt vi en Eghjort! Den kom kravlende midt på vejen og vi nåede lige at svinge udenom den. Vi fik stoppet op og skulle da ud for at se denne prægtige skabning. Den var vi virkeligt begejstrede for at møde. Det var engang Danmarks største bille, men den uddøde i 1970. Der blev i 2013 sat biller og larver ud i dyrehaven, for at reintroducere dem i DK.
Og så Ankom vi ved Prespasøen

Prespa søen.

Faktisk er det forkert at tale om søen. Der er nemlig to, den store og den lille Prespa sø. Vi ville til den store Prespa sø (der ligesom Ohridsøen) er en af de i alt 17 ældste indsøer på jorden og anslås at være 5 millioner år gammel. De to søer har tidligere været en og er de højest placerede tektoniske indlandssøer i verden og ligger i 853 meter over vandet. Der er ved søerne fundet tegn på beboelse, dateret tilbage til istiden. Prespasøerne har et overflade areal på 259 km2 og ligger på grænsen til Grækenland, Albanien og Nordmakedonien. Prespasøens vand er hovedkilden til Ohrid søen og vandet siver gennem karsken derned. Alt ialt en virkeligt fascinerende sø, men vi oplevede slet ikke at folk rejste hen for at se på den. Vi fandt en strand med noget tidligere cafe agtigt og kunne se lokale folk der badede i søen, så afsted det gik for os også.

Det var virkeligt en overraskelse, at træde ud i vandet. Vi sank nemlig prompte ned i 30 cm sediment. Det ploppede vi så rundt i de første mange meter, men fik derefter relativt fast bund at gå på. Vejret var varmt og vandet var en sjov blanding af meget koldt og meget varmt. Man kunne hurtigt opleve 4 forskellige temperaturzoner på kroppen, indenfor få meter vand.

Tom havde dronen oppe, mens ungerne fortsat badede. De var virkeligt ikke til at drive op af vandet igen.

Drone video af Prespa
dronebillede af prespasøen
Ungerne på relativt lavt vand, ret langt ude på søen.
Mens Ungerne badede færdigt og manden filmede med drone, fik jeg bygget denne fine varde.
Da vi var færdige med at bade, mødte vi denne ældre gadehund. Vi havde desværre ingen mad, men nus var også meget værdsa
Hver gang man nussede, kvitterede den med et smil og logren med halen. Det er sjældent man møder en smilende hund, men vi var slet ikke i tvivl om, at vi skulle tolke læbetrækningen positivt og ikke som en snerren.

Vi skulle hjemad igen, denne gang uden at køre gennem national parken. På vejen kom vi forbi en ældre dame der solgte kirsebær, så vi fik stoppet, vendt om og kørt tilbage. Vi havde nemlig dagen inden købt kirsebær som vi nød om aftenen, men ungerne var meget utilfredse med, at de ikke havde nået at smage dem.

Vi kom hen til salgsboden og på skiltet stod der 60 denar og så gik snakken ellers pr tegnsprog. Vi kunne ikke helt blive klare på hvor mange kirsebær vi fik for 60 denar, men eftersom vi kun havde sedler med 100 denar gav vi hende denne og fik gjort klart, at vi ville have kirsebær for dem alle. Hun blev helt befippet og måske det var forståeligt. Vi fik nemlig 1,5 kg. Det svarer til 12,50 dkr. Der var ingen tvivl om, at hun var superglad og det var vi bestemt også

Det var denne bod vi opdagede og som vi ikke nåede at stoppe ved.
Vi fik vendt og skyndte os at holde ind til siden.Vi havde så travlt med ikke at forstå hinanden at vi glemte at tage flere billeder. Man kan dog lige ane skiltet med 60 bag den flinke dame.
Vi mødte flere af disse som lignede en jet motor. Vi kunne ikke lige greje hvad de var til. Vi kunne heller ikke lure om det var en motor eller en blæser.
vi mødte hele tiswn gadehunde. På denne dagsudflugt mødte vi nok 20
Vi skulle lige have handlet og så en lille lokal butik. Det var meget hurtigt tydeligt, at de ikke var vant til at få besøg af turister. Der var ikke super meget plads at gå på, fordi der skulle være plads til et stort udvalg og for en lille butik ude midt i ingenting, var der virkeligt meget at vælge imellem
Alle butikker vi kom til, havde lås på deres is frysere. Man skal ind i butikken og bede dem om at låse op, så man kan vælge sin is.
Det her er det tydelige billede af, at man ikke skal handle snacks når man er sulten. Vi fik prøvet en masse lokale specialiteter og Janni fik købt en øl med henblik på, at prøve den makedonske af slagsen. Butiksejeren forklarede at man kun kunne købe øl hvis man bragte ølflaske med sig i bytte. Janni kiggede så forvirret på ekspedienten og måtte forklare, at det ikke kunne lade sig gøre, da det var den første makedonske øl vi havde købt. Der var meget lidt betænkningstid og så fik Janni sin første ølflaske doneret, sammen med et smilende “velkommen til Nord Makedonien” .
Den her sodavand, bør i helt klart gøre jer selv en tjeneste at prøve. Den var virkeligt lækker! Jeg har ikke helt en reference ramme rent smagsmæssigt, men den er virkeligt lækker.
Vores lækre kirsebær. Vi følte næsten vi havde købt en hel skattekiste.
Aftensmaden blev sen og vi endte med pølser i en cremet oste sauce, med pasta. Vi var udfordret på at handle kød i butikkerne, da vi simpelthen ikke kunne genkende udskæringer. Dertil kom, at der faktisk ikke var ret meget fersk kød, i de butikker vi nåede at besøge. Pølser fandt vi dog nemt.
Vi sluttede aftenen af i sove kabinen, med et glas rødvin. Vi ville have siddet ude, men myggene havde tænder så store som en rottweiler og trods vores forsøg på at finde myggespray, var det ikke lykkedes. Så vi hoppede derind hvor myggene ikke kunne følge med.
Tom opdagede at det trak op til “uvejr” og fik fanget kornmod (eller sildeglimt alt efter hvad man er vant til at kalde det)

Det havde virkeligt været en super spændende dag, hvor største problem var, at vi ikke havde mulighed for mere tid til tingene, hvis vi skulle nå det hele. Vi debatterede af flere omgange, om vi skulle tage en dag mere, men vi var i starten af vores ferie og Ohrid havde ikke oprindeligt været en del af planlægningen, så vi endte med beslutte os for, at vi måtte tilbage til Nordmakedonien på ferie. Landets vildhed og kontraster er virkeligt spændende og interessant.

Vi ville gerne have kunnet bruge tid i national parken og udforske det område, samt bruge flere dage på, at udforske området omkring Ohridsøen. Vi nåede ikke ind og se selve Ohrid by eller den smukke kirke der skulle være derinde.

Ohrid søen var noget af det lækreste vand at bade i og det var krystal klart. Prespa var en oplevelse at bade i. Det at kunne tjekke af, at man har badet i to af de ældste søer i verden, er virkeligt noget vi her fundet spændende. Skal vi prespasøen en anden gang, vil vi dog overveje badesko til turen gennem sedimentet.

Største udfordring i Nordmakedonien var antallet af campingpladser. Det lykkedes os ikke at lokalisere pladser, ud over dem ved Ohrid søen. Scout camping vil være perfekt for (meget) unge backpack are, der vil hygge det halve af natten. Camping As som vi lå på, er god til folk der gerne vil have ro og billig pris og som kan overskue meget basic toiletforhold. Til gengæld får man den smukkeste udsigt og det næsten for sig selv. Der er andre campingpladser, men vi har ikke personlige erfaringer med disse. Den tjekkiske familie vi mødte i Ungarn, boede på Camperstop KJ Divornio og oplyste at det var en ganske fin plads. De boede der en enkelt nat, efter at de også havde vurderet at scout ikke var noget for dem.

Vi havde planlagt tidlig start næste morgen, da vi skulle på tur igennem bjergene og samtidig skulle passere grænseovergangen til Albanien. Vi havde fundet 3 ruter og Tom havde valgt en rute syd om søen, men uden at køre via Grækenland.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *