Morgenen startede med den traditionelle suppe med hvidløg og eddike og 3 æg.
Vi havde fået en ny ven denne morgen, i form af en ung hanhund, der opdagede at man fik mad hos os. Han havde sit hyr med at navigere sig ind på kattenes jagtdomæne, uden at få en på lampen, af enten morkatten der huserede i den ene ende, eller den sorte kat, der huserede i den anden ende af pladsen, men under hegnet det gik og så sad han pænt og ventede på os uden for teltet. Han var hvad det angik virkeligt velopdragen, teltkanten var ligesom en markeringslinje og end ikke snuden kom ind over den kant.
Janni vimsede han gerne rundt om, totalt lalleglad og unghunde goofy, men Tom måtte arbejde lidt mere for hans tillid. Han var ikke som sådan sky, men han var varsom når Tom kom helt tæt på. De blev dog gode venner til sidst. Gadehunde er et massivt problem i Nordmakedonien og der er umiddelbart ingen officielle indsatser i gang, for at gøre noget ved problemet.
Vi oplevede en splittet befolkning i forhold til hundene, den ene side fodrede dem (men havde ikke noget tilhørsforhold til dem), mens den anden del jagede dem væk. Der er hjælpeorganisationer i landet der arbejder med at neutralisere og sterilisere hundene, men det er ikke som sådan store organisationer og hjælpen er decentral.
På det område er der tydeligt meget arbejde endnu, et arbejde man kan håbe regeringen får øjnene op for.
Sank Naum klostret
Vi ville se nærmere på kilderne der fodrer Ohrid søen og kørte derfor til Saint Naum hvor kilderne skulle kunne ses. Det var en interessant tur derned, der igen bekræftede os i, at vejene nogen steder ikke egner sig til andet end sneglefart.
Indgangspartiet var rigtigt flot. Lige bag det er der et lille område med salgsboder, samt et par restauranter. Vi ville have haft en kop kaffe, men det hele var forbavsende dyrt i forhold til hvad vi ellers havde oplevet, så vi nøjedes med et par flasker vand fra en lille kiosk, inden vi gik videre.
Vel fremme blev vi tilbudt en bådtur til 20 euro pr person, men vi takkede nej, med besked om at vi måske kom tilbage senere. Vi ville gerne lige danne os et overblik selv, inden vi tog en bådtur. Vi blev informeret om, at så var der nok kø og super mange mennesker, men vi fastholdt vores nej.
Vi opdagede at man kunne gå turen rundt og se de tre kirker/helligdomme. Det ene sted kunne vi endda drikke af vandet inde i kappelet. Det var virkeligt en hyggelig tur rundt. Vi mødte dog en del amerikanere og det var ikke ubetinget en positiv oplevelse. Der blev skældt ud over hvor dyrt tingene var og at det var scam og optrækkeri. Det er tankevækkende at mennesker der har penge nok til at rejse halvvejs undt om kloden, er så blinde overfor den tydelige fattigdom der er i området. Ikke at jeg siger at priserne ikke var høje, men vi er altså også i et turist epicenter, så jeg tænker det må forventes.
Gåturen var fin og overskuelig men husk vand. Der er ingen steder at købe vand på ruten, men man kommer dog til kilder hvor man kan genfylde sin flaske.
Der var super smukt på turen og ud over klostret, så vi to små kirker/kappeller. Den ene med en indgangspris, den anden med fri indgang. Vi kunne konstatere, at der udsprang en kilde inde i kapellet, som man kunne drikke af. Der var sågar en drikkekop derinde, den brugte vi til at hælde op i hånden med, som vi så drak af. I disse corona tider var der ingen grund til at drikke direkte af den.
Turen rundt var varm og smuk og bestemt anbefalelsesværdig. Sæt tid af til klostret, det har vi fortrudt vi ikke gjorde. Der er en lille strand når man kommer til området og fine offentlige toiletter, der koster 5 denar at besøge. Parkering koster 50 denar. Vi vil anbefale at købe vand inden man lander ved klostret, da selv basis drikkevarer er forholdsvis dyre. Det er dog muligt at købe diverse drikke varer og snacks, såfremt man gerne vil hygge lidt. Vi endte med, ikke at tage udflugten med båd, fordi vi syntes at 80 euro simpelthen var for dyrt, for at se området fra vandvejen. Vi har senere kunnet læse at andre har betalt væsentligt mindre, så om vi bare har været uheldige, er ikke til at sige.
Efter rundturen ville vi videre til Prespa søen, hvor vi tog turen igennem nationalparken og bjerget, som adskiller Ohrid og Prespa søerne.