Efter en ukomfortabel nat, i en alt for varm bil, stod vi op omkring kl 6.00.
Kl. 6.30 dukkede en Mercedes op, med rute ind mod pladsen. Det var kokken fra restauranten på pladsen, som spurgte os hvad vi lavede der foran receptionen. Vi informerede om at vi var landet uden for åbningstid, men at vi gerne ville blive på pladsen et par dage. Han spurgte undrende, hvorfor vi da ikke bare var kørt ind, for bommen var jo åben. Han viste os ned til et område med udsigt direkte til søen. Vi kunne enten lægge os mellem træerne, eller på de meget åbne pladser lige foran strandpromenaden. Vi valgte første parket og begyndte at sætte op. Midt under opsætningen kom receptionisten og spurgte hvornår vi var kommet, vi forklarede så om manden i Mercedesen. Vi fik at vide at vi bare kunne sætte op og så komme ned i receptionen bagefter.
Selve campingpladsen
Turen ned mod receptionen var lidt som at entrere en helt ny verden. Det var tydeligt at pladsen var belagt af fastliggere og med små vogne der nærmest var pakket ind i enten stof eller et blikskur. Ydermere var pladsen slidt og skraldespandene blev raseret af gadehunde. Receptionen var dækket af 1 mm støv på alle andre flader end dem der skulle bruges i arbejdet og de tilstødende bygninger var fyldt med ting der tydeligvis ikke blev pakket ud særligt tit. Pladsen havde tydeligvis haft sin storhedstid i 70’erne hvad turisme angår, men folk var venlige og imødekommende og vi var trætte, så hvad man end måtte mene om pladsen, så flyttede vi os ikke en mikromy og tog det som en del af oplevelsen.
Morgenmad i restauranten
Efter opsætning gik vi i restauranten for at få morgenmad. Vi vat dødtrætte og lugtede lettere suspekt, efter 2 dage og en nat på farten, så vi fandt et bord udenfor hvor vi ikke generede andre med vores nussethed.
Vi spurgte hvad kokken ville anbefale og efter hans mening, skulle vi da prøve god traditionel Makedonsk morgenmad. Han kikkede begejstret og med julelys i øjnene på os og sagde, “suppe selvfølgelig!”. Det var ikke helt det svar vi havde forventet, men prøves skulle det da, så vi tjekkede menukortet ud og kunne vælge mellem kallun, fiske eller oksekødssuppe. Vores eventyrlyst stoppede ved kallun og fiskesuppen, så det blev 4 gange oksekødsuppe og så med spejlæg ved siden af til Alexander, Tom og Janni, mens Patrick bestilte scrambled eggs. Det blev serveret med en kande med eddike og hvidløg. Som uvidende turister puttede vi det på brødet hvor det smagte ganske godt. Kokken kom dog forbi og spurgte os hvorfor søren vi ikke puttede det i suppen, for det gjorde de normalt. En ret plain oksekødssuppe skiftede totalt karakter da vi gjorde som beskrevet og det smagte afsindigt godt. Så selvom konceptet var mærkeligt for os, så fik det 10 ud af 10 point, fra hele bordet.
Dagens indkøb
Efter morgenmaden slappede vi af i teltet. Vi skulle dog ud og handle, så vi konsultererde google og fandt 3 butikker relativt tæt på pladsen. Vi hoppede i bilen og kørte mod Netto.
Aftensmaden blev tapas agtig. Der var stort set ingen frisk kød i butikkerne, så vi fandt lidt pølser, oliven, melon
og brød. Pålæg og ost havde vi med hjemmefra, som en del af madpakken. Ydermere fik Janni hentet en kaffe to go fra restauranten. Den kostede 7,50 Kr.
Servicebygningen
Selve servicebygningen er ikke vanvittigt velholdt. Den er tydeligvis af ældre dato, med åbne gittervinduer lige under taget. I midten er der køkken og dame afdelingen ligger til venstre, mens herre afdelingen ligger til højre
Køkkenet er skakternet og der er håndvaske og frysere eller køleskabe. Vi blev lidt usikre på, om det var det ene eller det andet. Vi fandt ingen vaskemaskine, men ledte heller ikke efter en, må vi erkende.
Toiletbygningen på kvindesiden var nedslidt og med åbne brusere, der kun var dækket af med et bruseforhæng. En del af toiletterne havde småskavanker, såsom løst toiletbrædt. Enkelte toiletter var ubrugelig, fordi eks. døren var slået i stykker.
Forresten er det værd at bemærke, at man hverken i Nordmakedonien eller Albanien, må smide toiletpapir i toiletterne. Deres kloak system er simpelthen ikke gearet til det. Herresiden af toiletbygningen var som damesiden. Der var rimeligt rent, omend papir spanden til tider var overfyldt. Der var skilte oppe, der fortalte at der var varmt vand i 3 tids intervaller, fordelt morgen, middag og aften.
Samtlige toiletter er alm. standard toiletter. Ingen tyrkiske toiletter på denne plads.
Tom bemærkede i fastligger afdelingen, at elektriciteten så lidt wonky ud, men i vores del af pladsen var der fine Eurostik (cee stik)
Ohridsøen
Ohridsøen ligger i 695 meters højde over havet og er en af Europas dybeste søer, med 288 meter på dybeste sted. Søen er 358 km2 stor.
På den anden side af bjerget, ligger Prespa-søen som ligger i 853 meters højde over havet og er 54 meter dyb. Søen er 259 km2 stor.
Begge søer hører til blandt værdens ældste søer. Der findes 17 ældgamle indlandssøer i verden, hvoraf Ohrid og Prespa altså er 2 af de 17. Andre af disse ursøer er bla Malawi og Tangyanika søerne i Afrika, samt Bajkal søen i Rusland.
I Ohridsøen findes der over 200 endemiske arter af fisk, krebs, svampe, osv. Indløb til søen foregår primært fra Sateska-floden, Biljana-kilderne ved St. Neum, samt tilløb via karsen under bjerget fra Prespa søen. Udløb fra Ohridsøen bliver til Black drin floden, der løber ind i Albanien, flyder sammen med White Drin floden, hvorefter de får det samlede navn Drin-floden, som flyder gennem Albanien og ud i Adriaterhavet.
Om aftenen i skumringen, bredte der sig en fantastisk duft, som vi fik lokaliseret til 2 specifikke træer, begge med smukke blomster og en virkeligt pragfuld duft.
vores senge.
Lidt om Makedonien.
Egentligt havde vi ikke planlagt et stop ved Ohrid søen. Vi ville have stoppet længere oppe i landet og så tage en overnatning inden vi kørte videre mod Ksamil. Ohrid søen havde dog været på vores liste over ting vi ville se, så vi besluttede os for at blive et par dage, inden vi kørte videre. Det fortrød vi ikke.
Nordmakedoniens møntfod er denar. Man fik i Juli måned 825,95 denar for 100 dkr. Fødevarer er generelt billige i landet, særligt de lokale produkter. At spise ude er også generelt billigt. Priserne er selvfølgeligt afhængige af, om man befinder sig midt i turist området, eller om man lige bevæger sig en smule væk, men de menukort vi nåede at se, var relativt billige.
Nordmakedoniens historie er ret interessant, især i nyere tid, hvor landet har skullet skabe sin egen identitet. Landet er nok det Balkan land, der er mest blandet og som har mindst historie som en enhed. Landet var en del af det gamle Jugoslavien og det eneste land derfra, der brød med Jugoslavien uden krig og oprør.
Landet var inden Jugoslaviens opbrud et yndet rejsemål, men turismen kollapsede sammen med Jugoslaviens kollaps og er aldrig rigtigt kommet igang igen.
Nordmakedonien er særligt stolte af de helgener der boede i Ohrid området, samt af Alexander den store, der betegnede sig som makedoner. Deri ligger også kernen til stridspunkterne med Bulgarien og Grækenland. De helgener som makedonerne er stolte af, kom nemlig fra Bulgarien og Alexander den store er fra den del af Makedonien, som nu her er en del af Grækenland. Også navnet Makedonien har været et stridspunkt med Grækenland, som af den grund blokerede for Nordmakedoniens optagelse i EU, indtil der blev indgået aftale om navnet Nordmakedonien. Inden da var landet kendt som FYROM.