Dag 4. Ankommet på Auto Kamp As

Efter en ukomfortabel nat, i en alt for varm bil, stod vi op omkring kl 6.00.

Kl.  6.30 dukkede en Mercedes op, med rute ind mod pladsen. Det var kokken fra restauranten på pladsen, som spurgte os hvad vi lavede der foran receptionen. Vi informerede om at vi var landet uden for åbningstid, men at vi gerne ville blive på pladsen et par dage. Han spurgte undrende, hvorfor vi da ikke bare var kørt ind, for bommen var jo åben. Han viste os ned til et område med udsigt direkte til søen. Vi kunne enten lægge os mellem træerne, eller på de meget åbne pladser lige foran strandpromenaden. Vi valgte første parket og begyndte at sætte op. Midt under opsætningen kom receptionisten og spurgte hvornår vi var kommet, vi forklarede så om manden i Mercedesen. Vi fik at vide at vi bare kunne sætte op og så komme ned i receptionen bagefter.

Vi havde simpelthen glemt at få vores pumpe med.  Heldigvis har ungerne gode lunger og kunne puste madrassen op.
Det blev ikke den smukkeste opsætning, men 7 pløkker gjorde arbejdet, så vi kunne komme til at slappe af.

Selve campingpladsen

Turen ned mod receptionen var lidt som at entrere en helt ny verden. Det var tydeligt at pladsen var belagt af fastliggere og med små vogne der nærmest var pakket ind i enten stof eller et blikskur. Ydermere var pladsen slidt og skraldespandene blev raseret af gadehunde. Receptionen var dækket af 1 mm støv på alle andre flader end dem der skulle bruges i arbejdet og de tilstødende bygninger var fyldt med ting der tydeligvis ikke blev pakket ud særligt tit. Pladsen havde tydeligvis haft sin storhedstid i 70’erne hvad turisme angår, men folk var venlige og imødekommende og vi var trætte, så hvad man end måtte mene om pladsen, så flyttede vi os ikke en mikromy og tog det som en del af oplevelsen.

Hovedstrædet var lidt uorganiseret. Der stod lidt tomme solsenge og nogle skraldespande, men ellers var der øde. Det var ærgerligt, for strædet havde potentiale til at være rigtigt fedt.
Skraldespandene havde jævnligt besøg af gadehunde.
Det var super hyggeligt, at kigge ned af sidegaderne, hvor fastliggerne hyggede i deres små vogne
Skiletet siger kemisk affald her. Man må håbe de ikke mener toiletter og den slags, busken befandt sig nemlig lige udenfor de bjælkehytter man også kunne leje på pladsen..
Udsynet bag vores camp-let. Til venstre ses restauranten, mens hytterne ses til højre. Hytterne så rigtigt fine ud udefra.

Morgenmad i restauranten

Efter opsætning gik vi i restauranten for at få morgenmad. Vi vat dødtrætte og lugtede lettere suspekt, efter 2 dage og en nat på farten, så vi fandt et bord udenfor hvor vi ikke generede andre med vores nussethed.

Vi spurgte hvad kokken ville anbefale og efter hans mening, skulle vi da prøve god traditionel Makedonsk morgenmad. Han kikkede begejstret og med julelys i øjnene på os og sagde, “suppe selvfølgelig!”. Det var ikke helt det svar vi havde forventet, men prøves skulle det da, så vi tjekkede menukortet ud og kunne vælge mellem kallun, fiske eller oksekødssuppe. Vores eventyrlyst stoppede ved kallun og fiskesuppen, så det blev 4 gange oksekødsuppe og så med spejlæg ved siden af til Alexander, Tom og Janni, mens Patrick bestilte scrambled eggs. Det blev serveret med en kande med eddike og hvidløg. Som uvidende turister puttede vi det på brødet hvor det smagte ganske godt. Kokken kom dog forbi og spurgte os hvorfor søren vi ikke puttede det i suppen, for det gjorde de normalt. En ret plain oksekødssuppe skiftede totalt karakter da vi gjorde som beskrevet og det smagte afsindigt godt. Så selvom konceptet var mærkeligt for os, så fik det 10 ud af 10 point, fra hele bordet.

Suppe kaffe og tre æg og så lige sodavand til ungerne. vi fil det til 142 kr for 4 personer inkl 10% drikkepenge. Vi gav generelt 10% drikkepenge, dog ved ekstraordinær service gav vi op til 20 procent
Eddike-hvidløgs blandingen som skulle i suppen. Der var nok 20 fed hvidløg i den skål og skålen blev tømt, så det var ikke kanel vi lugtede af, resten af dagen 🙂

Dagens indkøb

Efter morgenmaden slappede vi af i teltet. Vi skulle dog ud og handle, så vi konsultererde google og fandt 3 butikker relativt tæt på pladsen. Vi hoppede i bilen og kørte mod Netto.

Lad mig bare sige det med det samme. Netto DK og netto Nordmakedonien minder bestemt ikke om hindanden. Vi fik dog fundet noget af det vi skulle bruge. Vi tog videre til næste butik.
Ved siden af en lille bazar købmand var der gang i den helt store omgang tørring af svampe.Det var lidt interessant at se, at man bare lige smed svampe på næsten hele gang arealet. Vi kunne ikke lige spotte det som en butik, men der var næsten for mange til at det kunne være til privat brug

Aftensmaden blev tapas agtig. Der var stort set ingen frisk kød i butikkerne, så vi fandt lidt pølser, oliven, melon
og brød. Pålæg og ost havde vi med hjemmefra, som en del af madpakken. Ydermere fik Janni hentet en kaffe to go fra restauranten. Den kostede 7,50 Kr.

Servicebygningen

Selve servicebygningen er ikke vanvittigt velholdt. Den er tydeligvis af ældre dato, med åbne gittervinduer lige under taget. I midten er der køkken og dame afdelingen ligger til venstre, mens herre afdelingen ligger til højre

Køkkenet er skakternet og der er håndvaske og frysere eller køleskabe. Vi blev lidt usikre på, om det var det ene eller det andet. Vi fandt ingen vaskemaskine, men ledte heller ikke efter en, må vi erkende.

Toiletbygningen på kvindesiden var nedslidt og med åbne brusere, der kun var dækket af med et bruseforhæng. En del af toiletterne havde småskavanker, såsom løst toiletbrædt. Enkelte toiletter var ubrugelig, fordi eks. døren var slået i stykker.

Forresten er det værd at bemærke, at man hverken i Nordmakedonien eller Albanien, må smide toiletpapir i toiletterne. Deres kloak system er simpelthen ikke gearet til det. Herresiden af toiletbygningen var som damesiden. Der var rimeligt rent, omend papir spanden til tider var overfyldt. Der var skilte oppe, der fortalte at der var varmt vand i 3 tids intervaller, fordelt morgen, middag og aften.

Samtlige toiletter er alm. standard toiletter. Ingen tyrkiske toiletter på denne plads.

Tom bemærkede i fastligger afdelingen, at elektriciteten så lidt wonky ud, men i vores del af pladsen var der fine Eurostik (cee stik)

Tom bemærkede i fastligger afdelingen at strømmen så lidt wonky ud
Lige inden vores stykke var der et skovstykke som blev brugt at backpackere. Den ene af dem var en kvindelig nyuddannet læge, der var cyklet fra Frankrig for nogle måneder siden og som planlagde at cykle til Iran. Hendes mål var at nå målet til julen 2022. Vi tog hatten af for hendes gåpåmod.

Ohridsøen


Ohridsøen ligger i 695 meters højde over havet og er en af Europas dybeste søer, med 288 meter på dybeste sted. Søen er 358 km2 stor.
På den anden side af bjerget, ligger Prespa-søen som ligger i 853 meters højde over havet og er 54 meter dyb. Søen er 259 km2 stor.
Begge søer hører til blandt værdens ældste søer. Der findes 17 ældgamle indlandssøer i verden, hvoraf Ohrid og Prespa altså er 2 af de 17. Andre af disse ursøer er bla Malawi og Tangyanika søerne i Afrika, samt Bajkal søen i Rusland.
I Ohridsøen findes der over 200 endemiske arter af fisk, krebs, svampe, osv. Indløb til søen foregår primært fra Sateska-floden, Biljana-kilderne ved St. Neum, samt tilløb via karsen under bjerget fra Prespa søen. Udløb fra Ohridsøen bliver til Black drin floden, der løber ind i Albanien, flyder sammen med White Drin floden, hvorefter de får det samlede navn Drin-floden, som flyder gennem Albanien og ud i Adriaterhavet.

Vi startede med at dyppe tæerne. Derefter fik vi skiftet til badetøj og nej hvor var vandet bare utroligt lækkert.
Vandet havde simpelthen den perfekte temperatur.
Udsigten over Ohridsøen er helt fantastisk
Både tidligt morgen, i middags pausen og om aftenen var broen fuld af fiskere.
Og vi oplevede at de fangede en del.
Der var en kat med killing, som vi opdagede gemte sig under en lukket bar. En lokal fisker donerede en fisk til killingen, som under hvæs og knurren fik den fortærret.
Vi valgte at købe noget dåsemad med til mislingerne, så de fik sig et ordentligt måltid.

Vi spottede en hun hund, der tydeligvis havde hvalpe. Den fik den spagetti carbonara, som vi stod til at smide ud, da vi var usikker på om temperaturen havde været for høj.
Om aftenen sluttede vi af i restauranten, med en kold flaske hvidvin og en flaske danskvand. Restauranten lukkede relativt tidligt, så vi aftalte at sætte flaske og glas op på baren når vi gik.

Om aftenen i skumringen, bredte der sig en fantastisk duft, som vi fik lokaliseret til 2 specifikke træer, begge med smukke blomster og en virkeligt pragfuld duft.

Dagen sluttede med en skøn solnedgang inden vi fandt
vores senge.

Lidt om Makedonien.

Egentligt havde vi ikke planlagt et stop ved Ohrid søen. Vi ville have stoppet længere oppe i landet og så tage en overnatning inden vi kørte videre mod Ksamil. Ohrid søen havde dog været på vores liste over ting vi ville se, så vi besluttede os for at blive et par dage, inden vi kørte videre. Det fortrød vi ikke.

Nordmakedoniens møntfod er denar. Man fik i Juli måned 825,95 denar for 100 dkr. Fødevarer er generelt billige i landet, særligt de lokale produkter. At spise ude er også generelt billigt. Priserne er selvfølgeligt afhængige af, om man befinder sig midt i turist området, eller om man lige bevæger sig en smule væk, men de menukort vi nåede at se, var relativt billige.

Nordmakedoniens historie er ret interessant, især i nyere tid, hvor landet har skullet skabe sin egen identitet. Landet er nok det Balkan land, der er mest blandet og som har mindst historie som en enhed. Landet var en del af det gamle Jugoslavien og det eneste land derfra, der brød med Jugoslavien uden krig og oprør.

Landet var inden Jugoslaviens opbrud et yndet rejsemål, men turismen kollapsede sammen med Jugoslaviens kollaps og er aldrig rigtigt kommet igang igen.

Nordmakedonien er særligt stolte af de helgener der boede i Ohrid området, samt af Alexander den store, der betegnede sig som makedoner. Deri ligger også kernen til stridspunkterne med Bulgarien og Grækenland. De helgener som makedonerne er stolte af, kom nemlig fra Bulgarien og Alexander den store er fra den del af Makedonien, som nu her er en del af Grækenland. Også navnet Makedonien har været et stridspunkt med Grækenland, som af den grund blokerede for Nordmakedoniens optagelse i EU, indtil der blev indgået aftale om navnet Nordmakedonien. Inden da var landet kendt som FYROM.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *