For anden gang skulle vi lægge arm med Paklenika og denne gang var vi bedre forberedt! ordentligt fodtøj, tasker og drikkedunke og så ville vi altså vinde denne gang
Vi startede med en lille bæk, der drog børnene til sig, som var den lavet af honning
Så kom bjergene
der var pakæsler der åbenbart tog turen op og ned
og der var vegetation i de mindste sprækker
Naturen var guuuuuuudesmuk
og dele af vejen var belagt hvilket lurede undertegnede ind i den tro at det her jo var piece of cake.
Der var også ægte bjergbestigere der tog de afmærkede bjergbestiger ruter
Der var masser af sten der indbød til klatring
Hvilket vi så gjorde
Stien blev mere og mere grov
vandet var fyldt med sorte haletudser
Der skulle klatres
Og jeg så måske lidt mere elefant ud end elegant
Men hold kæften hvor var det spændende og sjovt
Ruten blev mere og mere stejl
Og det tærede især på mig da jeg ikke er god til temperatur skift. Vi har senere hen fundet ud af at det skyldes diagnosen sclerose.
Endeligt nåede vi den kolde kilde
Der blev jubler og vi blev kølet ned
Og vanddepoter blev fyldt op
Find bjergbestigeren
Vi klatrede på små klipper
Og nød plateau med vand og vilde blomster
Og fand forvoksede pusselworm
Som er sønderjysk for sommerfugle larver
Stien fladere ud
Og vi gik på opdagelse
Og fandt frøer
Og da vejen sluttede og blev til en klatresti sagde patrick og jeg farvel og lod Tom og Alexander om at fortsætte
Derfor ville jeg ikke med
De nåede udsigtsposten
Og grotten som var lukket
Og så begyndte det at lyne og tordne så de fik fart på ned igen
Vel nede fik vi is
Og fandt så hjemad igen
Broen og stien ned var for stor en udfordring så tom og ungerne tog på opdagelse. Jeg kunne ikke mere då jeg blev tilbage
En god dags udflugter var slut og vi gik i seng trætte men glade