Dag 1 og 2 på ferien: Albanien 2022

Ferien startede fredag aften kl 22.00, der startede vi nemlig bilen og kørte mod Albanien. At turen skulle gå til Albanien var faktisk lidt en joker, planen var oprindeligt Rumænien, men grundet Putin den Gale, var vi ikke overbevist om at det var en særlig smart ide. Så havde vi talt om Frankrig, men det blev skrinlagt da vi syntes pladserne var for dyre, også dem med kun en stjerne.

Vi kiggede så Ungarn og Slovakiet, begge var lande, som vi ikke er færdige med, men af ukendte årsager så jeg på Albanien, nævnte det for Tom og han havde sjovt nok haft samme tanke. Så 3-4 uger før vi skulle afsted havde vi valgt en ny destination, så vi fik travlt med at lave fælles Google maps, så vi kunne dele vores ønsker med hinanden og så vi kunne se hvilke ønsker der var realistiske at nå hen til. Vi blev ret hurtigt klar over at det ville blive en nomade ferie efter at have set på kortet. I kan se det her. Vi blev enige om at køre mod syd og så tage kysten op. Vi havde googlet campingpladser hjemmefra, men intet bestilt. I Albanien er det tilladt at campere i naturen, så skulle alt gå galt, var det plan b.

Tom havde researchet og fundet frem til at turen skulle gå via Tyskland, Tjekkiet, Slovakiet og Ungarn, hvor planen var at første stop skulle være i det sydlige Ungarn.

Derefter hed turen ned gennem Serbien i dagtimerne, uden om Kosovo og helst ind i Nordmakedonien, inden vi fandt en campingplads. Serbien havde vi nemlig ikke hørt særligt meget godt om helt generelt, om end vores information var fra vores ophold i Kroatien gennem årene og dermed farvet af deres historik med hinanden.

Efter Nord Makedonien skulle vi et smut forbi Grækenland, inden vi skulle ende i Ksamil, i det aller sydligste Albanien. Planen var derefter at rejse tilbage mod Danmark, lige så stille igennem Albanien og så muligvis køre retur gennem Montenegro og Kroatien.

Der var sat 24 dage af til turen. På det første rejsedøgn startede Tom hårdt ud med at køre fra kl 22.00 til 08.00 Afgang gik fra hjemmeadressen og ned til Fleggaard, hvor vi skulle hente Gajol Granatæble. Vi har nemlig et tysk vennepar, der også skulle til Albanien og vi havde aftalt at mødes hvis muligt. Til det møde, måtte vi altså have Gajol med.

Så er vi kommet afsted og vi triller ud af Sønderborgmotorvejen.
Pitstop ved Fleggaard for at hente de to flasker Gajol. Som jeg erindrer det var det det eneste og så lidt slik vi købte med.

Ydermere tankede vi inde i Flensborg for at få den billigste pris

Omkring kl 8.00 var vi ved Prag og der tog jeg over og kørte bilen frem til kl 16.00, hvor Tom igen tog rattet.

Morgenmad på en tank lige uden for Prag
Morgenmaden blev til sandwich, kaffe og juice

Vi landede på pladsen kl 18.00 i byen Szeged, som er en by lige op af den serbiske grænse. Vi fik slået op og fandt en pizza restaurant.

“Bommen” ind til pladsen var selvbetjening og ret nem at håndtere.
Der var en lidt alternativ reception. En gammel Wartburg var opbevaring for indskrivningslister og andre nødvendige papirer.

Vi fandt det mest lige sted at slå Camp-letten op på og så blev den slået op med 7 pløkker og ikke mere. Der var fuldkommen vindstille og afsindigt varmt.
Vi havde end ikke koblet Camp-letten af, men blot slået den op, mens den stadig sad på anhængertrækket. Der var lys på hele pladsen, så det var nemt at finde ned på toilettet ved behov. Vi kunne dog konstatere, at skovbunden også blev brugt som toilet visse steder, så det var også noget vi var opmærksomme på

Selve pladsen er et stykke skov, hvor man kan slå op. Der er mulighed for at bruge toiletter og bad ved bådrestauranten der ligger lige neden for pladsen. Alt er simpelt, men funktionelt. Vi betalte 20 euro for en nat og stod tidligt op da vi var blevet anbefalet Tirsasziged Dala grænsen ved åbningstid kl 07:00, da der angiveligt skulle være meget kortere kø, end ved de store grænseovergange. Pladsen kan findes her Tisza beach wild camping

Vi endte på Monkey Pizza, en ganske udemærket Pizzabiks nærmest lige rundt om hjørnet
Pizza og Cevapci, så ved vi, at vi er syd på. Cevapci må være indflydelse fra det serbiske køkken, da det ikke er en ting vi normalt forbinder med Ungarn.

Tilbage ved pladsen fik vi en slivovic, forklædt som en palinka, på pladsens bar og fandt tidligt vores seng igen. Alt i alt gik det første døgn helt vildt smooth. Ingen kø og ingen problemer.

Baren var super hyggelig, dog var deres engelsk meget begrænset
Der er tre pramme ved siden af hinanden, som er ankret op sammen og som udgør baren/cafe/restaurant. Der er begrænset mad og der var udsolgt da vi ville have bestilt, derfor endte vi på Monkey Pizza.
Der var ydermere en anløbsbro, hvor andre småbåde kunne ligge til ved og som man kunne sidde på
Der kom en fin dragebåd og lagde til så folk kunne komme i baren.

Szeged er en by, som vi forresten godt kunne se os selv udforske lidt mere, en anden god gang.

4 kommentarer

  1. Otto Laursen

    Jeg vil gerne følge jeres beretning – var i Albanien efter opstanden

  2. Fedt at læse om jeres tur til Albanien , vi har selv snakket om at tag der ned.
    har et par spørgsmål til jer , ang , veje i skriver nogle steder de er elendige , hvor slemt er det ?? vi har selv været i rumænien flere gange og ja det er alt fra veje der er bedre en her i dk og dem er burde være spæret af .
    Tænkte på jeres rute der ned, i køre igennem serbien og videre syd over , mod Albanien ?? hvorfor ikke østrig , kroatien og mod Albanien ? det er den vej vi har kikke på, om den er bedre vides ikke !!
    Kan se i skriver på nogle pladser er der ikke meget plads ?? vi har en cv efter , kan da godt blive i tvivl om vi ville få udfordingere her ???
    det blev til en halv lang smøre !!
    men stadig fedt at læse om jeres tur der ned .

    • Hej Martin
      Tak for meldingen om, at det er spændende læsning, det er vi da glade for 🙂
      Albanien er virkeligt spændende og vi skal helt sikkert tilbage dertil igen, med campletten på krogen…
      For at starte med turen/ruten, så er gennem Ungarn, Serbien og Nordmakedonien, faktisk den rute Google maps anbefaler, hvis man taster Ksamil ind som destination (vi rejser ud fra Padborg grænse). Faktisk ville Google og bilens navigation også have os ned i Grækenland og så vestpå og op i Albanien sydfra.
      Vi valgte dog, at tage den på tværs af Nordmakedonien og ind i Albanien, af et par forskellige grunde.
      1. Vi ville gerne opleve området ved Ohridsøen, samt Nordmakedonien, så da var ruten selvsagt dertil.
      2. Serbien, Nordmakedonien og Albanien er ikke en del af EU. Når man passerer grænsen fra EU og til ikke EU lande, så er kontrollen meget grundig og kan tage ret lang tid. De kontrollerer alt (vi måtte åbne camplet, gaskasse, pille ting ud af campletten, så de kunne se hvad der var i tasker og kasser, bagagerum, spejle under bil og vogn, osv) … De går meget grundigt til værks, samt udspurgt hvad vi ville i deres land, hvor vi skulle hen, hvor vi skulle hen bagefter, osv. Denne procedure var vi igennem både ind i Serbien, igen på vej ind i Nordmakedonien og sørme også igen på vej ind i Albanien. Mest grundige er de dog, når man kommer fra EU land og ind i ikke EU. Ved at undgå Grækenland, skulle vi ikke igennem den samme meget grundig tjek igen, men kørte jo fra ikke EU, til et andet ikke EU.
      3. Vi ville gerne køre turen gennem bjergene i det sydlige NM og Albanien, da det er en helt speciel oplevelse 🙂
      (jeg ville nok ikke tage den tur med campingvogn, da jeg ville være bange for om skabene faldt af væggene 😂 )
      4. Vores tur var en rundrejse, hvor vi ville køre øst ned og vest hjem, så hjemturen går via Montenegro, Kroatien, Slovenien, Østrig…. Præcis ruten som du selv skriver om.
      Med campingvogn ville jeg også vælge den rute, både derned og hjem igen, med mindre i tager turen via Grækenland, så kan i godt tage gennem Serbien.
      Vejene… Ja de er altså et kapitel for sig selv 😂
      Motorvejene er fine hele vejen ned af, også i Ungarn og Serbien. Nordmakedonien er noget humplet, men stadig ok. Vær dog obs på, at man kan møde både cyklister, æsler med kærre osv på motorvejen, så vær godt vågen og opmærksom.
      I Albanien er motorvejene også rigtigt fine og det er de også resten af vejen nordpå gennem Montenegro, Kroatien osv…
      Landeveje bliver lidt mere, øhh… Skal vi kalde det spændende.
      Store huller, manglende brønddæksler, store humpler og asfalt der har sagt farvel til denne verden, er ofte set i de 3 nævnte ikke-EU lande, dog værst i Albanien.
      Kommer i væk fra landevejene, så kan det til tider føles som om, at man kører i en godt brugt grusgrav, eller en fin pløjemark 😁
      Mht plads til vognen, så er det ingen problemer, hvis i vælger rigtige campingpladser. Der hvor vi løb ind i trange steder at slå campletten op, var når vi lå offroad, ikke officielle pladser, osv…
      Spørg endeligt, hvis du/i har flere spørgsmål 😊
      /Tom

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *