Ja efter turen til Hagenbeck var vi bidt af en gal campingferie. Men vi måtte jo erkende at igloteltet nok ikke var en varig løsning.

Så tankerne gik nu på om vi skulle gå efter et telt? eller en campingvogn?
I vores spæde tanker var de to løsninger de eneste vi lige kom op med og efter en kort gennemgang af teltene på markedet kunne vi se at et familietelt hurtigt blev en smådyr løsning inden det var indrettet som vi ønskede det. Derudover så sov man jo på gulvet og det blev hurtigt en kold og klam fornøjelse syntes vi (vi er frivillige på en festival og har ofte haft igloteltet med på de ture og en regnvejrsdag er telte altså kedelige
men men men ak. ingen af os havde mod på et skrummel af en campingvogn. den fylder…den er stor at køre med..den skal opbevares…… ej det gad vi simpelthen ikke!
Tom havde tidligere erfaringer med camp let og huskede at de lå godt på vejen og ikke fyldte ret meget og ideen var født….men de var jo pokkers dyre! 3500 kr for en billig gammel model og når man har begrænset budget til ferien, ja så er det mange penge! vi gennemtrevlede gul og gratis og spinkede og sparede og en dag faldt mine øjne på en sprit ny annonce….. camplet årgang 82 til salg til 1500 kr….. det var for billigt til at være sandt! Jeg ringede til ejeren og fik oplyst at hjulet var punkteret men ellers var den i tip top stand af et gammelt telt at være. Jeg ringede til kæresten der var på arbejde og fablede om den her fine vogn og han skar igennem og sagde køb den! Så det gjorde jeg!
Dagen efter tog vi til Middelfart og hentede den og den var fin! bevares madrasserne var uægte og ikke skåret særligt pænt til, men de passede og man skulle jo ikke kigge på dem. Frynserne var heldigvis klippet af og gardinerne var udskiftet med beige køkkentern. og tro mig det pyntede 😉
Vi pumpede hjulet, tog den med hjem, købte impregnering og impregnerede den og vupti havde vi et campinghjem…så manglede bare alt tilbehøret 🙂
her er et billede af herligheden slået op på ferie 🙂
Fra Prag 2007

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *