Og så røg den kronologiske rækkefølge. Lidt om ferievalg og overspringshandlinger

Jeg havde ved oprettelsen af den her blog bestemt mig for slavisk at skrive om vores ferier op til nu i rækkefølge og SÅ var der plads til alle tanker og overvejelser og ideer og hvad man nu ellers havde lyst til at dele…men det var indtil jeg fik trang til overspringshandlinger midt i min eksamenslæsning og ikke lige kunne orke at skrive et indlæg om en god ferie i Prag med familien og alle de fine ting vi havde set dernede, men meget hellere ville dele lidt tanker om feriesyn og livsindstillinger! (det kan min eksamensprægede hjerne meget bedre klare 😉 )


Min egen lille lommefilosofi siger mig nemlig at man søger den ferie man selv har idoliseret som barn/ung/voksen. Og det ER en lommefilosofi byggende på små samtaler med andre om ferier og ønsker til dem.


Jeg går inde i mit lille hoved og tænker at hvis nu man ser 5 stjernede hoteller med all inklusive som misundelsesværdig… jamen så vil det vel ubevidst være det man stræber efter? Samtidig, hvis man er vokset op med daseferier på stranden hvor målet var at blive så brun som muligt og dagens udfordring var hvor man skulle indtage restaurationsmaden… Jamen er det så ikke det man forbinder med ferie og dermed er det man efterstræber som voksen?


Min pointe med mine teser (og i skal endeligt tage diskussionen op under indlægget) er at det til tider kan være ganske sundt at sætte sin forforståelse i spil og lade den blive udfordret. Ved at tage aktiv stilling til om man ønsker at afprøve nye ting og aktivt reflektere over andre måder at gøre tingene på kunne man jo risikere at blive beriget med nye oplevelser der ligger langt fra den tryghedszone man normalt befinder sig i 😉


Jeg har gjort lige netop det i år og er ved at planlægge vores hidtil dyreste ferie ever! og egentligt er det ikke ferien der bliver dyr, men alle forberedelserne. Det startede så uskyldig med at gemalen-to-be ytrede ønske om at komme til Kroatien, hvilket straks sparkede gang i mit økonomi gen og fik mig til at grynte: det er for dyrt! Gemalen-to-be gryntede misfornøjet og vrissede pænt af mig den næste halve time. Det tog jeg i givne situation som en halvpersonlig fornærmelse for det var jo økonomi genet der talte! Efter lidt tid måtte jeg dog erkende for mig selv, at økonomi genet byggede på antagelser for jeg havde jo reelt set ikke tjekket noget som helst


Så en halvdød aften midt i istiden (ja sådan føltes det altså), ja så satte jeg mig ned og cruisede camping i Kroatien og ja! Det var sateme dyrt! 500 kr. pr overnatning. Laaangt over hvad vi plejer at give… Økonomi genet blev afløst af stædigheds genet, for det måtte da for pokker kunne lade sig gøre at gøre det billigere og ganske rigtigt… Efter 3 timers surfing var prisen nede på 185 kr pr nat og jeg var forelsket. En lille bitte campingplads, 30 standpladser, i autentisk landsby og gårdmiljø. Med grisefest om aftenen og fællesspisning ud fra kroatiske traditioner (og glem nu alt om Mallorca grisefester. Det er slet ikke det samme). Camping fundet men hvad med alt det andet?


Maden var dyrere dernede end i Prag og ved Balaton, rejsen var længere og dermed dyrere, der skulle en ekstra forsikring til fordi det var et ikke EU land og og… udgifterne tårnede sig op og økonomi genet kickede ind igen DYRT DYRT DYRT var beskeden til gemalen-to-be og han skumlede videre. Af ren nysgerrighed ville jeg gerne vide hvad han egentligt gerne ville derned for. Og svaret var hav, lys, varme, strand, badning! Mine associationer fik derefter frit spil og jeg så hele pakken med æggeuret sat til hvornår man skulle vende sig om for at blive jævnt brun, unger der svælgede i is of var fedtede ind i solcreme og rendte ved stranden uden formål hele dagen, os der drak os stangstive i en ligegyldig strandbar og læste os igennem 5 romaner på en uge og hvor det mest ophidsende diskussionspunkt kunne blive hvad vi skulle have til aftensmad. Jamen det var forfærdeligt!


For at du som læser kan forstå hvorfor jeg fandt det så utiltalende skal du have nogle oplysninger om mig, samt oplysninger om vores ferier som familie. Jeg har som barn sort set kun været på oplevelsesferier. Samtlige daseferier har jeg haft som teenager hvor fællesskabet med de andre lade teenagere, med hormoner i kroppen, vægtede højere end oplevelser. Ellers har højdepunkterne i mine ferier været det at man kunne dele oplevelser med andre der havde været med og dermed leve på minderne den efterfølgende tid.


Det samme gælder for vores familieferier. Et hot samtaleemne sammen med ungerne er stadig de 13 vandrutchebaner i Aquapalace Praha, samt den 3 timer lange ventetid i kø for en rotur på 10 minutter i en underjordisk grotte (what a waste of time), så en hel ferie med at lave ingenting? Nej tak!


Kompromis genet kom op (man er vel kvinde) og jeg begyndte at lede efter ting der også kunne please mig dernede. Det blev til besøg på en saltfabrik, æselridning, ostemejeribesøg, 3 nationalparker og som en eftertanke kunne man vel snorkle lidt dernede… ikke at vi anede noget om den sport men altså… 1200 kr. smidt efter 4 lowprice snorkelsæt og så var den ged vel barberet.


Ferien ser noget anderledes ud nu. Da research genet igen kickede ind, fandt jeg ud af at udstyr betyder alt for en god snorkel oplevelse (tal lige om en konflikt mellem økonomi genet og research genet). Samtidig var sikkerhed et big time issue hos mig, så ungerne skulle gerne lære lidt basic snorkeladfærd inden jeg fik ansvaret for dem i det store stygge hav..et snorkel familiekursus til 600 kr. for hele familien blev vejen frem og ja så rullede lavinen… Den store knægt er nu tilmeldt snorkelafdelingen i dykkerklubben (som om vi ikke havde dyre nok hobbyer herhjemme i forvejen ß økonomi genet taler) fordi han faldt pladask for sporten. Low price ustyr er byttet ud med persontilpasset udstyr (ß økonomi genet fik krampetrækninger da det skete) og familien er total hooked på at en god del af ferien kommer til at foregå med vandsport. Ikke hele ferien men store dele for vi skal da se søheste skal vi!


Se hvis jeg ikke havde sat min forforståelse for ferie i Kroatien (og snorkling som jo bare var at pladre rund i overfladen og se dum ud) i spil og givet ideen en reel chance for at bundfalde sig… ja så ville jeg aldrig have fundet ud af at strand/vandferie også kunne være andet end daseferie og så havde økonomi genet nok vundet. Det var jo så nemt og velkendt at vælge den ferieform man kender lidt til i forvejen og dermed ikke skulle bevæge sig ud hvor man kunne risikere at oplevelsen fald dårligt ud. For tænk sig hvis man spildte sin ferie og kom utilfreds hjem. Midt i min velkendtheds iver og min tryghedszone glemte jeg alt om at ferien til Prag som startede som et gamble jo rent faktisk var lige det jeg nu forsøgte at undgå, nemlig et spring ud i det ukendte. Den oplevelse var simpelthen blevet forvandlet til det-vi-plejer-at-gøre og dermed comfortzone. Og dermed var fornøjelsen ved at udforske det ukendte blevet lagt lidt i glemmebogen


Jamen hvad er så min pointe med den her efterhånden lange overspringshandling. Jamen pointen er at man skal huske at sætte nye oplevelser i spil inden man kaster sig over det gammelkendte. Hvis ikke man tør prøve finder man jo aldrig ud af om man går glip af noget 😉 og når man nu er i gang, ja så kan man jo passende finde ud af om ens comfortzone bunder i de ferier man altid har misundt andre og dermed har idoliseret, eller om den bunder i at sådan har vi altid gjort da jeg var barn, eller om det, som i mit tilfælde, bunder i at man har en succesopskrift på en ferie man ved hele familien vil elske og dermed frygter at alle-de-andre ideer ender som en fuser…


God ferie til alle derude, når i kommer så vidt 😉 og nu tilbage til min eksamensopgave!