foran indgangen med mindelunden
Som vi forstod det (og vi er ikke helt sikre) så har denne å været en ret stor flod og den blev brugt til at skille sig af med beviser på folkemordet inden Terezin blev befriet.
indgangen til brogkomplekset
i bygningen “over mit hovede” var der indrettet cafe. Det havde vi lidt svært ved t kapere i vores hovede, da cafestemning slet ikke var det vi forbandt med Terezin
det forkætrede skildt der prydede samtlige arbejdslejre. En del af propagandaen for at få jøderne og de politiske fanger til at arbejde hårdere.
blokkene var forfærdelige at se. og endnu mere skræmmende var det at cvide at vi var i den “pæne” del af lejren for politiske fanger. de havde ret luksuriøse forhold hvis man holdt dem op mod de almindelige jøder og andet godtfolk der boede i den rigtige Terezin lejr
der er altså noget livsbekræftende ved at se livet gå videre trods grusomhederne der er foregået her. Det giver håb og var så smukt at detmåtte foreviges
Vores guide var rigtig god. Sproget var gebrokken tysk men vi kunne fint følge med og han havde sine facts rigtigt skruet sammen. Her er han ved at forklare om aflusningen og badet og om den psykologiske effekt det havde på fangerne når de blev ført herhen fordi rygterne om Auschwitz var låøbet i forvejen. Han fortalte hvordan man oplevede folk græde af glæde når vandet og ikke gassen begyndte at løbe
Det her er den ondeste form for propaganda man kan lave. Badeværelset her er bygget af de indsatte under trusler fordi røde kors skulle på besøg. Ved disse besøg blev der i den grad spillet skuespil og badeværelset var en del af den illusion der skulle vise at fangerne havde det godt. Ting havde måske set anderledes ud, hvis røde kors medarbejderne forsøgte at skrue på hanerne. Intet her var nemlig funktionelt og dermed kun den del f den shine der skulle forblænde omverdenen. ingen af disse vaske er nogensinde brugt.
Vi kunne ikke lade være med at snakke om symboliken i den solsikke der hang så find ud fra borgvæggen. selv når man udsættes for umulige forhold kan man overlleve og blomstre. Den solsikke blev i vores øjne symbolikken på det medmenneskelige og vi snakker tit om den når vi ser billeder
Og der var masser af Oddere dernede. de trivedes i det stille miljø og boltrede sig på de grønnne områder. Det var rart at se at naturen kunne finde nytte i de områder mennesker nok altid vil forbinde med rædsler
Efter en god dag inde var det tid til at Alexander også kunne strække benene lidt så den gik derudaf på vej ned til bilen
Den her lille fætter var ungerne meget betaget af. der var MASSER af dem over det hele og de var da både sjove at kigge på og ganske nuttede når de ufortrødent pilede af sted 😉
Vi rundede Terezin dagen af med en tur ud til Lidice monumentet. En rosenhave med en stor bronze skulptur der viser ofrene for nazisternes udrydelse af en hel landsby. Og så er det ikke engang den helt korrekte historie
vi fældede en lille tåre da vi så monumentet og vil opfordre alle til at tage sig tid til at læse lidt om det. ¨
http://da.wikipedia.org/wiki/Lidice
den oprindelige side http://www.lidice-memorial.cz/default_en.aspx
