her er vi ved den lille stigning endnu. vi havde forvildet os ind i ambasadedistriktet og det kort vi fulgte var ikke så godt i det her område. Men å længe det gik op ad måtte vi jo være på rette vej
Turen foregik i roligt tempo. der var jo Både Patrick og en klapvogn at tge hensyn til så det forsøgte vi at gøre
men udsigten var simpelthen bjergtagende og snakken gik lystigt i familien mens vi uh’ede og åh’ede over den pragtfulde arkitektur.
Stigningen blev mere og mere udtalt men vejen var stadig smuk
og så kom vi i problemer! Der stod eftertrykkeligt at man kunne bestige Petrin med klapvogn, og så render vi lige pludseligt ind i trapper???? Den kære mand på billedet kunne heldigvis vise os veg uden om alle de her fine trapper
Udsigten blev bare bedre og bedre
Og så kom vi officielt op på Bjerget. der var flot og nemt at komme rundt og det var absolut klapvogne venligt
I vores iver efter at komme afsted havde vi lavet e fejl 40. Vi havde simpelthen glemt at proviantere drikkevarer, så glæden var stor da vi ankom til en lille og enormt dyr bjergkiosk. Der brev drukket en isnektar pr mand og taget et par flasker vand med så vi ikke gik til i varmen
næsten oppe blev vi enige om at vi måtte prøve den lille bane her og betalte en slat penge for den korte tur. og så var den prøvet 😉
Lidt stemningsbilleder fra toppen. der var smukt i rosenhaven skal det siges!
Og her var også lille eiffeltårn lå. Patrick og Tom var fuldkommen begejstrede og mor meldte sig helt rivilligt til at blive nede og passe Alexander!
Alexander og jeg finder et sted vi kan sidde og slappe af
Alexander var ved at være lidt brugt og træt.
Far og Patrick besteg trapperne
Og dermed blev jeg foreviget fra luften imens jeg sang
såååå kom regnen og skylled peter ned
Såååå kom solen og tørred Peters krop
Lille peter edderkop, kravled atter op!
patrick syntes turen op var sej, men blæsten rev lidt i tårnet så både far og Patrick udtrykte en vis lettelse ved at lande på jorden igen 😉
derefter i Spejlkabinettet hvilket vi fik en 1½ time til at gå med. det var simpelthen hundesjovt at kigge på billedernes skiften
Patrick fik lov til at lave sig en souvenir og den har han vist stadig 😉
Igen sluttede vi af i Luna Park med håb om at den ikke var så død nu hvor det ikke var søndag.
Patrick fik mig med op i pariserhjulet som knagede og bragede
gaderne var fuldkommen øde
og vi var egentligt lidt skuffede…
Derfter med sporvognen ind til metrostationen så vi kunne komme hjem
Patricks ben gav op så godt sådan en sporvogn har et gulv man kan sidde på 😉
