Ferien der blev lavet om titusind gange.

Ja bedre overskrift kunne jeg ikke finde for det er så sandt som det står. Sidste år var et elendigt ferie år.

Kæresten ville forfærdeligt gerne på ferie i Tyskland og selvom økonomi genet rumlede gik jeg igang med at researche. Ved Lüneburger Heide fandt vi en øko campingplads med øko badeanlæg. Selve økologien er ikke helt vores styrke, men ideen om et badeanlæg uden kemi og med lækkert vand uden klor tiltalte os meget. Derudover var der ikke langt rundt til diverse lækre forlystelser, barfods parken, cykelture, kanoture, det omvendte hus og meget meget mere. Ferien var planlagt men…… det pisøsregnede 🙁 🙁

Ferien blev i al hast lagt om da der stod mudder ud over det hele, og tanken gik på en tur til Harzen. Deroppe var der bobslæder og bjerge, men vejrudsigten så ikke bedre ud deroppe…suk!

14 dage  inden vi skulle af sted gik der panik i os og vi lavede en lynaftale: hvis vejret var elendigt tog vi til Prag. Det kendte vi jo. Dagen op randt og vejret sagde regn regn regn regn…….

Så vi kørte gennem tyskland og fortsatte til Prag. vel ankommet blev camp letten klasket op hurtigt og vi gik i seng. Vi havde nemlig kørt om dagen istedet for om natten for en gangs skyld. Morgenen efter blev der handlet ind og vi kiggede det hele lidt an.

Camp letten var et stort rod, for den var pakket i regnvejr (Jeps dansk sommer når det er bedst) så tingene var kastet ind og pakket sammen mellem bygerne for at undgå at teltet blev vådt

et par billeder af første morgen:

Ungerne tjekker deres legetøj og nyder første dag
Køkkenet endeligt sat op, mor vågnede kl 7 så jeg kunne jo lige så godt rydde op 🙂
Tom tjekker med bruderhertz hvordan vejret er i DK
Første morgenmad, med æg pølser og alt det andet gode man kunne få i Tesco
Pladsen udforskes
Tyske pølser og røde tjekkiske. de tjekkiske faldt ikke i god jord
Fast indkøb på turen til Prag! Blommemos! ikke som dansk men som smørepålæg til brød. det smager simpelthen himmelsk!
Det hurtigt opsæt. Vi ankom kl 23 om aftenen så det blev bare sat op hurtigt med planer om at gøre det bedre dagen efter.
Bedste ide ever! Vi havde klædeskab med for et par år  siden men endte med aldrig at bruge det til klædeskab. Det er vores faste madskab for myrerne kan ikke komme ind i det. det kan hvepse og bier heller ikke. Så et tip til dem der selv laver mad er at købe sådan et skab. tjek dog maskehullerne, nogle skabe sælges med ret stort flue/myggenet. Det dutter ikke til at holde kravl ude af skabet. selv bananfluer holdes ude her. Tak til Svigermor for denne fødselsdags gave 🙂
Mor seng og far seng. Og ofte også børneseng 😉 Vi orkede ikke sengetøj den første aften så lev med det bare dyner 😉
Fast tradition er blødkogte æg. Af mystiske årsager ville de ikke som de skulle på denne tur. det blev hårdkogte, men smagte ok alligevel 😉
Morgenmad vel overstået blev det tid til at bestemme  hvad vi skulle.  Vejrudsigten var nedslående. Maks 18 grader på en god dag. Det gad vi simpelthen ikke! Så efter en god morgen Pow wow blev vi enige om at den der ferie til Ungarn som vi skrinlagde tidligere grundet den lange køre tid måske var en mulighed. Der blev snakket længe og usikkert men vi blev enige om at køre mod Ungarn og se hvornår vejret blev godt. Vi havde ikke noget fast mål. Brno, Bratislava, Budapest, Balaton… Alt var muligt! 
Småsukkende kunne jeg så pakke mit fine arbejde sammen igen for camp letten skulle jo pakkes ned igen. Ind i bilen og afsted mod første sted det ikke regnede!
Turen nedad kommer i næste indlæg. det blev en lang tur!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *