Indretning af køkken samt nye gardiner

Lady er jo som sagt 30 år gammel og kommer med et 30 år gammelt køkkendesign.

Oprindeligt er tanken at man har en vaskebalje et gasblus med to plader og en afsætningsplads til varme ting. Personligt synes vi ikke køkkenet er ideelt til madlavning og foretrækker at hive blussene med ud og kokkerere under åben himmel. Derved bliver vores brug af køkkenet noget anderledes end den oprindeligt tiltænkte. Vi bruger istedet pladsen hvor gassen skulle stå som opbevaring, hvorfor den gerne må tage sig lidt pæn ud. Køkkenet fik desværre også skader af vandet og har fået nogle rustpletter der er genstridige. derudover ser det bare ikke særligt pænt ud i bunden grundet den kun hurtigt behandlede glasfiber. Man kunne lægge en plade i og på den måde pynte på det hele, men det giver mere vægt.

Jeg løste det istedet med en voksdug. eller rettere en af de behandlede bommulds duge. Til toppen har jeg syet en lille måtte og i bunden er det bare et stykke dug der er lagt ud. Når hele køkkenet er sat op vil der komme lidt flere billeder af den generelle indretning. Dugen er købt på bud til 40 kr pr meter. Jeg har købt 3 meter, så der er til en dug og så jeg kan lave poser til camp lettens indhold. disse poser er der billeder af senere 😉

Ud over køkken skulle samtlige gardiner også skiftes. personligt er jeg mest til den totale retro stil, med et pænt blomsterprint i en nytænkt udgave af 70’er designet, men gemalen fik ret nervøse trækninger da jeg begyndte at fable om 70’er print og satte ret hurtigt grænser for mine ideer. Han ville IKKE på et trip tilbage til de glade flower power dag. Ergo endte vi med rød storblomstret stofdug (jeg var mest til brune blomster) og orange køkkentern til gardinerne. Lidt 79’er men dog så nedtonet at gemalen kunne være med. Det var mig meget på sinde ikke at bruge en masse nyere farveneuancer, da de lidt kølige farver det pt dominerer i camping verdenen ville få vores vogn til at se ud som om vi forgæves havde forsøgt at opgradere den. så selvom det ikke blev total flower power, så blev det brune, orange og sandfarvede nuancer fordi det matcher vognen.
Vi er så uheldige at den tidligere eger har lavet nye gardiner men smidt lynlåsen til de oprindelige væk. så montering kræver nål og tråd og lange lange arme. Fordi vi ynder at smide fronten op på taget i godt vejr, ville vi have et system hvor gardinerne kunne rulles op istedet for det originale røvballe system. Derfor er der monteret to stropper i toppen man kan rulle gardinet op til og binde rundt om

Her ses stropperne in action. De orange tern står godt til de resterende farver og stof til gardinerne løb op i 230 kr

Ud over dette er opbevaring stort set altid et problem i en camp let. Vi har tidligere haft nogle fine rør normalt brugt til legetøj, men de fyldte og var blå og derfor clashede de lidt med det resterende design. Så når jeg nu var igang med at sy ja så blev denne lille sag lige lavet
Designet er simpelt og kan laves af selv begyndere (evt uden applikationer)
Fold stoffet på midten. start med at måle 10 cm ud i toppen
Gå ned i den ønskede længde og mål ud i en ønskede bredde (mål pladsen du har og divider med to. læg 3 cm sømrum til)
Fold først 1 cm sømrum på siderne og stryg. Fold derefter 2 cm sømrum og stryg. derefter syes langs sømrummet. Gentages i den anden side og i top og bund. I bunden laves en fold så der ikke stikker hjørner ud hist og pist.
Tag et stykke skrædderkridt og marker op hvor du vil have lommen. sørg for at markeringerne er rigtigt tydelige. Læg stof til lommen henover og stryg. På den måde overfører du markeringerne til det stof du laver lommer af. husk at klippe med sømrum alle steder bortset fra toppen af lommen. Sæt kantebånd på toppen. pres sømrummet om på bagsiden (følg de linier du har markeret) og sy så lommen på. Gentag hele vejen ned.
Til sidst sættes der bindestropper i toppen og en løkke i hvert hjørne i bunden. i løkken sætter de en bardun og nu har du så mulighed for at pløkke lommen så den flugter teltet 🙂
Igen er der her mulighed for en foto gennemgang af hvordan man laver den, hvis der råbes højt i kommentarboksen om at dette ønskes.

2 kommentarer

  1. Åhhh kan du huske længden på gardinerne 🤔

  2. Hvordan har du sat gardiner fast? Har du syet dem fast på lynlåsen?

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *