Torsdag d 9
Dagens plan var Krka Nationalpark, så efter en langsom opstart ville vi afsted. Vi havde samtidig en indkøbsliste med fra Haio og Hilke, idet de var afsted med autocamper, så indkøb betød nedpakning og opstilling igen. Normalt var indkøb ikke det helt store problem for dem, idet man kan sejle til Pakostane og handle ind på havnen, men Lidl var ikke lige til at komme til og vi kørte lige forbi en. Netop det her med at handle ind for hinanden var noget ganske naturligt på pladsen. alle stod sammen og alle hjalp hinanden.
Vi kørte mod Sibenik og på vejen så vi en røgsky. Dem havde vi set en del af, og med Tom som professionel brandmand, ja så var jeg stort set altid opdateret på de skovbrande der var igang i vores distrikt. røgen kan ses langt langt væk så vi kunne stort set hele tiden se en to tre stykker igang hist og pist. Normalt ville det gøre mig utryg, men tro det eller lad være…man vænner sig til det.
Desværre for os voksede skyen og kom tættere på jo længere vi kom mod Sibenik. Til sidst måtte vi erkende at vi enten ville kunne se branden på vejen, eller ville kunne se den tæt på. 2½ km fra Krka kom vi så til stedet hvor branden var startet (eller kommet til)
På første parket kunne vi så se, høre og lugte branden, samt se hvordan brandslukningsflyene lukkede tusindvis af liter vand ud på branden. Jeg skulle ikke nyde noget af at komme tættere på (mig og ild er ikke gode venner) men Tom og ungerne hoppede ud og gik op til kanten for at se hvor slemt det stod til.
Da det stod klart at branden var ved at komme ud af kontrol blev vi sendt helt væk og bestemte os for at Krka måtte vente. jeg havde simpelthen ikke lyst til at gå rundt derinde uden at vide om branden pludseligt kom imod nationalparken.
Alain ringede og vi aftalte at mødes om aftenen, så jeg købte mad ind til 6 personer og skrev at vi sørgede for mad 🙂 desværre så han ikke SMS’en så de havde spist da de kom han og hans smukke kone. Jeg blev ret glad da jeg så ham og Marija for jeg kunne se at deres ønske om et barn endeligt var gået i opfyldelse! Marija var nemlig pænt gravid og vi fik at vide at der var 4 uger til termin. Graviditeten var gået helt hen over mit hovede, da jeg af gode grunde ikke havde forstået hvad Alain havde skrevet på kroatisk. så vi ønskede tillykke og syntes simpelthen det var SÅ skønt
efter maden og Alain og Marija var taget hjem, stilte jeg resten af vores overdådige måltid ned i receptcia så resten af pladsen kunne spise af det. de fleste havde nemlig sat sig sammen til fællesspisning så mine rester kunne indgå i deres sammenskudsgilde. Nogle nytilkomne var især glade for resterne fordi de så ikke behøvede at lave mad.
efter det samledes “regeringen” igen (regeringen er pladsens beboere i helhed) og Mario delte ud af sin lækre hjemmelavede hvidvin.
kl 23 tog Boraen til og vi gik hjem og afmonterede solsejlet. Hele natten klaprede teltet, men vi gik ud fra devisen: når det knager holder det.
I morgen er der igen fællesspisning arranget af Horst der er genganger år efter år. Retten er Peka som er en Kroatisk Specialitet og på Søndag har Tanja og Werner sagt at de laver fællesspisning med hjemmelavet pizza over grill 😀
Hov forresten så har vi idag bestemt at vi bliver lidt længere hvis altså Mario vil lade os blive 😀 afrejse dag var oprindeligt planlagt til Lørdag men vi er slet ikke færdige med Paradiso