Lørdag d 11 august.
Egentligt vores afrejsedag, men vi havde heldigvis lavet en aftale med Mario om at vi måtte blive. Hilke og Haio inviterede os ud at sejle til Vrgada, som vi kunne kigge direkte overpå fra vores lille bugt. Der skulle de servere en led omgang calamares og en god cheeseburger. Patrick og Eno lå forrest i båden, mens Tom og jeg sad bagerst, mens jeg havde Alexander solidt plantet mellem benene. Det var en umådelig smuk tur, omend jeg lige skulle vænne mig til bølgerne, da det var min første tur i en båd af den type.
Vel ankommet til Vrgada måtte vi hoppe i vandet for at komme til land og fik så serveret vores calamares som var rigtig lækker. Ungerne var skeptiske fordi vi kunne se sugekopper og alt, men det smagte himmelsk! og var noget bedre end de dejomrullede tingester man kan købe hjemme i dk.
Walther, som også var sejlet over til Vrgada sammen med sin kone, fik den lokale lille stimefisk (navnet kan jeg desværre ikke huske) og den blev tilberedt i friture, hel og uden rens. Jeg fik lov at smage og trods det at man spiste hele fisken smagte det rigtig godt. Ungerne turde dog ikke smage, det var et nummer for fremmedartet.
2
Efter maden sejlede vi rundt om Vrgada til en lille bugt, hvor der skulle være smukt at svømme og snorkle og gud hvor levede det op til forventningerne 🙂
Lagunen er fyldt med forskudte klippefremspring under vand og jeg ser min færste levende calamres. Desværre uden kamera og med unger der plaskede forbi så væk er det sky lille dyr inden andre ser det 🙂
Der er så mange fisk og sådan en biodiversitet at vi fik timer til at gå med at plaske rundt i vandet. (billederne taler for sig selv)
efter en del timer går turen hjem til pladsen hvor Mario havde snakket om fællesspisning af sardiner. Desværre kunne han ingen få så vi stod pludseligt uden aftensmad
Sandra og Tammo inviterede til spisen og vi improviserede over hvad vi havde, samt jeg handlede lækre friske grøntsager på pladsen ved siden af
Derefter sad vi og hyggede lidt indtil regeringen igen samledes til en godnatøl. Vi blev dog overrasket af en ret begejstret Siebo der kom rendende med to friskfangede calamares og manglede en kok. Jeg tilbød min kokkeekspertise mod at de blev leveret rensede og gik hjem for at hente gasblusset. Sådan gik det til at jeg stod kl 23 om aftenen og stegte sprutter og fik tilnavnet “Die Hexe” fordi jeg rørte i min “store gryde”
efter behørig nydelse af de frisk stegte calamares var det sengetid