Afslapning, bjergvandring og svinefest dalmatian style

Mandag d. 13
For mit vedkommende var det en ren afklaringsdag.
Jeg blev vækket kl 5 af en byge og skyndte mig ud for at fjerne vasketøjet og kravlede så i seng igen. For første gang på ferien blev jeg kold om natten og pakkede mig ind i tæppet. Først kl 10 stak jeg hovedet ud igen og det til frisklavet kaffe og morgenmad.
Varmen gør dog en del ved min appetit, så jeg hentede 4 chokolade croissanter og spiste min og det var så min morgenmad. det blev hurtigt et mønster for de efterfølgende dage.

Jeg var simpelthen så træt og off at jeg intet gad, så det var en perfekt dag for Tom og Patrick at bestige bjerget der lå ved campingpladsen mens jeg blev hjemme. Jeg indrømmer gerne at jeg er motorisk udfordret når det gælder om at finde fodfæste så selvom turen havde min interesse var jeg samtidig nervøs for skader. Så de to tog afsted mens Alexander og jeg blev hjemme. Jeg slappede af og småsov i to stole, mens Alexander legede og med jævne mellemrum kom tilbage for at vise at han var ok. På pladsen var der en fælles følelse ang. opsyn af børn, så ingen var urolige hvis ungerne legede på pladsen

Alexander spillede Uno og hyggede gevaldigt med det store piger (her Anne)

Patrick udnytter sin ny fundne frihed og er ved at pakke sammen efter en snorkeltur alene. Vores lille bugt ligger godt beskyttet og der er aldrig langt til land. derudover er der ikke dybt. Hvis Patrick er afsted med sin lillebror hedder det til knæene, mens det udvides lidt hvis han bader med de andre store børn på hans alder. Patrick er vant til at svømme og eftersom vi gerne bruger mange timer i vandet er han også en udholdende svømmer. Derudover så er han oplært i redning fra vand. Oplæringen er simpel men vigtig!. Derudover: aldrig bade alene 🙂

Der havde igen været calamari fiskeri om natten og vi fangede lige Walther i fuld gang med at rense nattens fangst inden den skulle spises

Vores lille bid af himmeriget. Vi stod perfekt til skygge næsten hele dagen, hvilket vi satte pris på 🙂

Et øjebliks billede inden madlavningen rigtigt tager fat. Vi er ved middagstid og nyder den lokale øl Karlovacko. Selvom den smagte godt må vi erkende at deres radler var dem der fangede vores hjerte. det er halv øl halv frugtjuice/soda og helt igennem forfriskende.

Middagsmaden bestod af de burgere vi ikke fik spist aftenen før og bare rolig 😉 det er tør finger toiletrullen der står ved siden af tomaten og ikke toilet toilet rullen 😉

Når man ikke har en oven eller en brødrister må man jo finde alternativer 😉

Burgerne i godt gang med at blive stegt. Hernede tilbereder de med krydret svinekød så det var det vi brugte.

Desserten var selvfølgelig friskplukket melon. den var himmelsk!

Her er vores små medhjælpere. Vi havde milliarder af myrer men slet ingen gener af dem. de fjernede tabte rester og kriblede rundt mellem vores fødder uden at være det mindste agressive. Så vi levede i fred og fordragelighed i de tre uger vi var der

Tid til at skrive i dagbogen 😉

Her er Toms beskrivelse af turen op af bjerget:
Det var en spænende tur op af bjerget, hvor vi først gik ad små veje til foden af bjerget (1 km). Derfra er der en grussti som går cirka 1/4 op af bjergets sydlige side af bjerget. Derefter er der klipper resten af vejen, hvor der skal klatres, kravles og hoppes fra sten til sten og klippe til klippe. Flere gange måtte vi gå frem og tilbage flere gange for at finde det bedst egnede sted at klatre videre.

Vel oppe på toppen have vi en fantastisk udsigt over havet og øerne til den ene side og til ferskvandssøen og bjergene til den anden.

Udsigten var fantastisk og vi sad og betragtede sommerfugle, guldsmede og biller der livligt bevægede sig rundt på toppen af bjerget, hvor eneste lyde var den totale ro og lyden af vinden
turen op tog 1½ time og nedturen 2 timer

Mario stegte svin til aften til hele pladsen og prisen var 110 kuna for vores familie. der var svin og brød og hvidkålssalat og vi medbragte en tomat salat. En af ungerne fandt en skildpadde som tiltrak sig en masse opmærksomhed¨

Traditionen tro gik hvidkåls tjansen på omgang blandt campisterne og ham der lavede salaten havde valgt ikke at bruge eddike. Det faldt ikke helt i vores smag, så jeg sneg ned for at hente vores rødvindeddike og gav den en sjat af det og vupti passede den til vores smagsløg 😉

Svinene på spid. De vendes af den anordning man ser til højre. Mario slutter et 12 volt batteri til og så kører det ellers derudaf

Mario igang med at fjerne saft skorper fra grisens yderside.

Traditionen tro er det Marios far der skærer grisen for. Hovedet står til højre 😉 og nej der er ikke ild i svinet inde i grillen. lyset har bare fanget det glinsende fedt på svinet.

Vi fik talt med samtlige der var med og blev budt på Italiensk kaffe, drak druesnaps (65%) og nød Marios hjemmelavede rødvin som var umådelig frugtig og lækker og som havde en meget højere alkoholprocent end man lige kan smage. Det opdagede et par af deltagerne også dagen efter 😉