Store opbrudsdag og dalmatisk kælderbesøg

onsdag d. 15 august

Dagen var store opbrudsdag og en masse af de ssøde menneskr vi havde tilbragt dagene med vendte snuden hjemad.
Tom og jeg havde lige store økonomi tjekke dag, da vi skulle være sikre på at pengene rakte til hele ferien. det hele så tilforladeligt ud og vi kunne slappe af og nyde dagen 🙂
Nye naboer kom til :9 meget søde mennesker men hold da op en masse udstyr de tog med inkl en lille bil og en stor båd 😉

Tid til is! njam njam er blevet fast repetoire i vores sprog nu

MMMMMhhhhhh

Det var sjovt at se forskellen på klientellet på campingpladsen. Der kom rigtigt mange italienere her midt i august og pludseligt lå folk og slikkede som hele dagen på stranden 😉 Vi er ikke solslikke typerne både af hensyn til hudcancer og fordi vi får lige så meget farve af at se noget og lave noget 😉 Vi tog en rask snorkeltur istedet 

Lyset var umanerligt godt så der blev fanget lidt fisk med cameraet

Den her fætter ligner en søanemone og det troede vi da egentligt også det var. så stor var morskaben da vi kom hjem og fandt ud af at det er en orm i familie med regnormen 😉 Når man beundrede den på afstand så den sådan her ud men så snart du kom for tæt på sagde det swup! og væk var den i et rør som beskyttede den

De her skulle smage sindssygt godt. vi nøjedes dog med at nyde synet i og med at vi ikke havde harpun udstyr med 😉

Til tider står man på hovedet for et godt motiv 😉

Igen stimer af sardeller (ikke at forveksle med sardiner)

En nemo sø anemone!
Vi brugte dagen på at slappe af og sige farvel og da vi kom til aften kom Mario og sagde at NU skulle vi med ham hjem i kælderen og smage vin og skinke! 
Afsted gik turen hen til Mario hvor der var hjemmerøget og saltet skinke, samt to forskellige rødvine og to hvidvine der alle skulle smages. Mario skar for og vi fik små tynde gnallinge stykker ovenpå tykke franskbrødsskiver og jeg må erkende at jeg overvejede om det her ikke blev en tør omgang. Jeg blev dog klogere for skinken var udsøgt og de tynde skiver var helt perfekte til at give den helt rigtige smag til Brødet og sammen med hvidvinen var jeg ret hurtigt i den 7 himmel. der blev grinet, snakket og hygget i god stil indtil det igen var tid til at finde tilbage til pladsen

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *