Hov hvorfor skal vi have jakke på i Kroatien?

Onsdag d. 26 Juni

Inden jeg nu starter på dagens fortælling undskylder jeg på forhånd at den ikke er så detaljeret her i starten. Som nævnt tidligere på bloggen, så har jeg et hæsblæsende år bag mig og sørme om ikke det blæste helt op til 1 time før afgang 😉 så de første par dage var ren genopladning af batterierne, i selskab med et par gode (og knap så gode) bøger og venner og bekendte på campingpladsen 🙂

Men lidt er der da skrevet og det skal i sandelig ikke snydes for.

Dagen blev brugt på at slappe af, samt køre til Biograd for at handle ind. Vinden var kold og det samme var bugten, så kun ungerne havde modet til at hoppe i. Vi andre dyppede tæerne og konstaterede at vandet var 16 grader varmt. (ok det konstaterede fødderne ikke helt af sig selv, men en venlig sjæl fra campingpladsen kunne informere mig om de da jeg stod og hvinede som en stukket gris)

Alexander tjente lidt ekstra lommepenge på at massere sin far. En tjans ungerne ofte fik (massage altså) og blev belønnet gavmildt for. Det var rart at kunne slappe af, ungerne nød at mosle rundt og massere så godt de nu kunne og de ekstra lommepenge fik hurtigt ben og gå på

I år havde vi lanterner med hjemmefra. Det har vi planer om at gentage næste år, eftersom de gav et godt lys og sørgede for hyggestemning i receptcia når vi bar dem derned

Oliventræet blev også pyntet med lanternerne

og vågelamten i teltet var selvfølgelig også en lanterne.
Tæerne kom i

Dyrelivet blev studeret

Der havde samlet sig en masse eremitkrebs rundt om en død fisk, så de blev nærstuderet.

Tid til is. Som sidste år hold vi os til den hvide isbil fordi den gule var direkte ulækker rent hygiejnisk.

Der var masser af blomster i år og derfor også masser af krible krable kryb 😀

Selvom vandet var koldt var udsigten vidunderlig!

Vi havde bestemt os for at ville grille til aftensmaden, så der blev indkøbt cevapcici, chickenwings amt alle fornødenheder til salat. Grundet vinden turde vi dog ikke grille på egen minigrill da vi ikke lige mente det gav plusser i bogen at futte campingpladsen af på første hele dag tilbragt på den.

Mario har heldigvis en kæmpegrill på pladsen der var beskyttet for vindene fra boraen, så vi rykkede op til den og arrangerede intermistisk køkken der.

Marios super grill med vores lille portion kul i

vores køkken for denne aften. Chickenwings blev marineret i vegeta til kylling samt hvidløg

Cevapicien kom først på grillen, lagt på sølvpapir for ikke at antænde det fedt der rendte af

Ungerne er klar parat til spisestart

Tomatsalat med friske tomater løg, merian og basilikum. krydret med rødvinseddike og olivenolie

Færdige cevapici

Blandet salat

Chickenwings  samt brød med grøn pesto

Vores sparsomme køkkenredskaber. Der er ikke meget men der er nok 😀

Der tjekkes til maden

Ungerne vasker som sædvanligt op

Mens far lige spiser den sidste skive brød med pesto. grillede pestobrød er ikke sådan at kimse af!

Haio kiggede forbi og syntes simpelthen det så vidunderligt ud. han var ret træt af at de havde fået dåsegullash, så ret hurtigt havde vi lavet en aftale om at vi i morgen skulle grille sammen, så vi igen kunne få chickenwings.

efter aftensmaden blev fødderne igen dyppet i bugten, men længere i kom vi stadig ikke. der var hundekoldt i forhold til normal standart (yeah right at vi skal brokke os over 20 grader)

En af pigerne på Pladsen havde held med at fange denne fine lille blæksprutte bare med net inde ved havneområdet.

Dyrvar der nok af hvilket gav Tom mulighed for at lege med sin makrolinse

Biller og blomster

Edderkopper

og et stykke uudnyttet natur hvor man kunne gå på opdagelse og se hvad området gemte

Flere biller

og blomster

og mig på vej hjem til Pladsen igen

Sådan kom ungerne med blæksprutten som blev beundret af os alle

Tilbage i vandet med den

Hvor den lige tog sig tid til at sunde sig, inden den stak af på nye eventyr

 Boraen blæste stadigt. så sengen blev fundet relativt tidligt.

Dumme Bora!

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *