Om morgenen var der stor opstandelse. Kl 3 om natten var listetyvene kommet igen og havde forsøgt sig på pladsen. Mario havde siddet vagt hele natten (og de andre nætter også) så han havde hørt dem komme, men de havde ikke set ham da han var i carmouflage tøj. En af de andre på pladsen havde ogsåhørt dem og banket Haio op så Mario og Haio eftersatte tyveknægtene og forsøgte at fange dem. Det lykkedes desværre ikke, men sikken et syn det måtte have været. Mario i carmouflage og Haio i boksershorts og så i afsted i bil gennem Drages gader 😉
Det viste sig at vi ikke var den eneste plads med problemer og politiet ville nu for eftertiden tage en tur forbi pladsen for at tjekke om natten.
Mario brugget dagen på at undersøge sikringsmuligheder, da pladsen jo er hans levebrød, så han vil ikke risikere at folk bliver væk fordi pladsen får et dårligt ry.
Mens vi samlede op på nattens oplevelser spillede ungerne lidt UNO
Derefter vendte vi bilen mod Primosten. en smuk og varm tur i bil med 36 grader i skyggen. Indgangen til primosten så meget moderne ud:
Men det var en by med mange smukke kringelkroge og finurligheder
Størstedelen af byen er ferielejligheder
og restauranter
vi fandt en lille mindepark. men hvad den mindede kunne vi ikke læse
Udsigten var smuk og vores mål var kirkegården aller øverst på den klippe Primosten lå på
Indgangen til den gamle bydel. i 1842 lå Promisten kun på den lille ø og var forbundet med fastlandet ved en vindebro. Holmen var beskyttet af mure og tårne. efter den tyrkiske invasion blev vindebroen opgivet og man lavede en dæmning som kunne forbinde til fastlandet.
og sikken en udigt vi blev mødt med.
vejenevar kringlede og hyggelige, med små butikker,barer og restauranter hele vejen op (restauranterne var små men priserne var store)
Vi nød at gaderne skiftede og gik i kringelkroge, men måtte erkende at vi syntes det var noget stejlt at komme op af når temperaturen sagde 36 grader i skyggen.
Men op det gik
Sidegaderne så mindst lige så spændende ud.
Og det samme gjorde husene. sjovt at se at man har ladet ydermurene til et forfaldent hus stå og bare ladet figentræerne gro derinde.
Endeligt var vi oppeved kirkegården.
og sikken en udsigt.
der var nys og gammelt fusioneret til en højere enhed.
og gravene var af en hel anden slags end dem vi var vant til hjemmefra. Hvilket egentligt var meget forståeligt eftersom der ikke var ret meget jord at begrave i.
Man forstår hvorfor denne post var vigtig i kampen mod tyrkerne.
et badeland fandt vi også mens vi stod og kiggedeud og ungerne var noget misfornøjede over at vi ikke havde badeudstyr med
Vi så for første gang systemet med at begrave ind i siden af klippen. der var en grav for oven og så grave ind i siden.
Ved nede igen gik vi en tur langs promenaden
der var en lille strand så vi skulle da lige dyppe fødderne
det føltes ikke helt dumt.
og farverne på vinduerne kunne man da kun blive glad af 😀
Massage kunne man også få på stranden
og fiskene anbefalede spisesteder
Vi endte ved denne frugtbod hvor vi købte aftensmaden med hjem. Vi blev enige om at vi godt kunne spise frugt i rå mængder så det blev det vi fik.
og så gik turen ned mod bilen igen, som var parkeretuden for selve bymidten
og hjem det gik gennem den skønne natur
Man kan ikke andet end blive glad i låget af den udsigt.
Vi så også lige en luksusyacht langt uden for vores prisleje (læg mærke til helikopteren) Tom mente det måtte være en oliesheik der havde chartret den. Jeg tror no mere på George Clooney….hmmmmm…mmmmmm
En af de ting der fascinerer os ved Kroatien er også den store variation af oftest velholdte gamle biler.
og så et billede af aftensmaden
vi syntes det var himmelsk!
og en lille gif der viser Tom spise Ribs! han elsker de bær men ligner en der er ved at dø når han bider i dem. det minder mig lidt om Boog og Elliot da han introduceres for Kaffe
Lidt opsummering om Primosten:
Byen er super smuk men fyldt med mennesker. Maden er smådyr og vi oplevede at ikke alle butikker havde hvad de pralede med. Vi endte ved en chicken fastfood bar…det eneste de ikke havde var kylling… så vi spiste nogle pænt dyre pommes. Næste gang pakker vi en køletaske og tager med for der var rig mulighed for at spise på stranden og hygge.
Efter aftensmad sad vi og snakkede med Ralf og Viola inden vi fandt sengen og fik sat vækkeuret, for dagen efter bød på en tur til Øen Pag. En tur vi glædede os rigtigt meget til