Aftensmaden skulle i dag være Peka, så vi ville til slagteren i Pirovac og samtidig se den gamle bydel. Slagteren lukkede tidligt, så først ind til ham og købe 3 kilo kød for 110 kuna (110 kr). Derefter ind i den gamle bydel og hold op hvor var der flot.
Indgangen til den gamle bydel som vi gik forbi på vej op til slagteren
der var åbenbart træf
Kødet blev fint skåret til os og pakket isoleret og køligt
sådan ser en god gammeldags vinstue ud
og sådan kan man også alternativt reparere en facade
Vi mødte en gammel mand der med stolthed i stemmen kunne fortælle os om bydelen. Den var 900 år gammel, men desværre stod nogle huse i forfald, fordi folk der boede der havde ladet stå til, og når beboeren døde krævede husene ofte total renovering og det var dyrt for kroaterne. Derfor stod en fjerdedel af bydelen tom
Tom og jeg fantaserede længe om at købe et hus og restaurere det til ferielejlighed
Lyset i bydelen var fantastisk!
Denne smukke stenkrukke stod på 1 eller 2 sal. Vi spekulerede længe på hvordan det var lykkedes dem at få den transporteret derop.
Der var rigtigt mange mukke detaljer og kringelkroge der skulle udforskes
og de firbenede venner nød stilheden i de tomme haver.
Smukt udsyn til vandet og mindre smukt udsyn til Graffiti :/
Små passager hor man skulle bukke sig for at komme igennem.
og pladserne blev gjort hyggelige trods de mindre kønne plastik møbler.
En stor del af beboelserne her blev anvendt til ferielejligheder og der var til tider musik på pladsen fik vi at vide.
Efter spadsere turen gik vi tilbage til hovedtorvet.
Der ligger byens bedste isbar nemlig.
Smukt anrettede desserter.
Og Patricks elskede energy is
Vi har ret hurtigt lært at skal man have noget der minder om drikbar kaffe der ikke er stærk som espresso, Ja så skal man bestille white coffee
Vi blev rehydrerede og så var det tid til at vende snuden hjem så vi kunne få aftensmaden klargjort.
Pekaen skulle nydes sammen med familien Kirschner idet vi begge havde investeret i en Peka dagen før på markedet. En vigtig ingrediens er vegeta!
Men den vigtigste er nu kartoflerne. Kartoflerne ender med at blive det lækreste i den her ret 😀
Grøntsagerne fordeles godt.
Oliventræet brænder lystigt og lågene forvarmes.
Efter grøntsagerne kommer turen til kødet som lægges øverst. Det var pænt varmt arbejde.
Fedt kød er en nødvendighed.
Det begynder stille at tage form.
Grillen gøres klar.
Lågene pilles af og gløderne lægges til side.
der startes en ny portion træ op.Læg mærke til at der bruges små stykker ikke store stykker
Pekaen sættes ind
Låget lægges på og jernbåndet lægges omkring. der fyldes gløder over
og så er det bare at vente
imens kan pladsen nydes
Tid til at vende køddet
Det er afsindigt varmt arbejde
Den polske Paparazi kiggede lige forbi til en hyggelig sludder 😀
det at grillen kører på fuldt blus udnyttes, så der laves chevapcichi af vores berlinske venner
Mens der endnu engang ventes kan man jo gå en lille tur
og ungerne kunne lege 😀
Tid til at gøre klar til at spise
og så er der Mad!!
Dette er simpelthen en gude spise som vi kan nyde igen og igen 🙂
som nævnt før: det bedste er kartoflerne!
efter maden tiltrak vi pladsens beboere så der blev hygget og snakket og drukket lidt god øl
da det blev for mørkt trak vi ned til receptcia og forgiftede tyskerne med lidt Gajol. Det der lakrids synes de ikke var specielt interessant ;
efter dette var det tid til at finde vores seng. Patrick ville dog have ro, så han tog en overnatning på to stole i forteltet